Attituden var bekymrende elendig, da Anders Holst og FC Helsingør spillede - og tabte - mod FC Fredericia. (Foto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

Bagom Bolden: Nu bimler alarmklokkerne

rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side

Indsatsen mod FC Fredericia var så bleg, at en albino ville fremstå solbrun ved siden af. Der var urimeligt få positive ting at tage med fra kampen. Mikkel Bruhn havde en god redning, Frederik Bay løber tit med frem, og Christian Køhler arbejder hårdt. Punktum. Længere er listen ikke. De negative ting var til gengæld nemme at få øje på.

Bagom Bolden er en klumme skrevet af Helsingør Dagblads sportsredaktør, Andreas Mayerhofer.

Det er kummerligt, at et hold med FC Helsingørs spillermateriale tre kampe i træk kommer bagud mod hold, der meget tydeligt er dårligere til at spille fodbold og som endnu tydeligere er svært bekymrede over at møde Superliga-nedrykkerne.

Den bekymring fordufter ret sikkert snart, hvis der ikke kommer helt andre boller på suppen i de kommende kampe.

Forsvaret er stabilt, men det var ubegribeligt dårligt i den sekvens, hvor FC Fredericia scorede.

Midtbanen er underligt passiv i det fremadrettede. Det går langsomt - helt utroligt langsomt - når bolden føres frem. Mikkel Basse er kommet skidt i gang med sæsonen, og det samme kan man sige om Patrick Olsen, der er faldet drastisk i niveau siden nedrykningen. I går var det Anders Holst og Matheus Leiria, der blev bedt om at låse modstandernes massive defensiv op. Nøglen knækkede i låsen, og de skabte tæt på nul chancer.

I angrebet fungerede det for anden uge i træk ikke med Douglas Ferreira alene på toppen, og det blev ikke bedre af at få makkeren Nicolas Mortensen ind efter pausen. Det er efterhånden bizart hvor mange store chancer, FCH's Superliga-topscorer skal bruge for at score. Nogenlunde lige så bizart som mængden af spilleminutter Douglas har fået uden at komme til en chance.

Opgivende attitude

Det ligner på mange måder en selvtillids-ting. Og man kan da håbe, at det "bare" er det, for det kan der ændres på. Det bliver så op til Christian Lønstrup og hans team at finde ud af, om det skal være med pisken eller guleroden. Det må hælde til det første efter søndagens fadæse.

FC Helsingørs spillere udstråler med få undtagelser, at de ikke gider at være med.

Der er absolut ingen "musik" i afleveringerne, og man har ikke en fornemmelse af, at holdet er en enhed, som forsøger at nedbryde modstandernes kompakte forsvar. Det er enkeltmandspræstationer, der mislykkes på stribe med dertilhørende opgivende attitude fra spilleren selv, holdkammeraterne, trænerne og efterhånden også publikum på Helsingør Stadion.

Christian "TK" Køhler slog i søndags fast, at det ikke var manglende vilje, der var problemet, men at spillerne har svært ved at vænne sig til livet uden for Superligaens rampelys med en helt ny meget defensiv spillestil hos de fleste modstandere.

Gnisten skal tændes

Hvis Køhler & co. ikke for styr på "det nye liv" inden for få uger, så giver det ikke mening at tale oprykning længere, for man kan ikke forvente, at de øvrige konkurrenter i 1. division bliver ved at vente på FCH.

Løsningen på problemerne ligger i Christian Lønstrup og assistenttræner Brian Gellerts hænder. Det er dem, der skal tænde gnisten igen, og kan det ikke lade sig gøre med de spillere, der stort set spiller hver gang, så må posens rystes - uagtet at det kan være svært at se, hvem fra bænken, der skal løfte spillet og udtrykket. Unge, hurtige Carl Lange kan være en mulighed?

Og igen - hvis nogle af spillerne drømmer om at blive solgt til Superligaen, så er det ved at være sidste udkald i forhold til at sætte salgbare varer på hylderne. Onsdag i Hvidovre er et af disse.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 20. august 2018 16:03

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtning til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
https://www.kunstnershoppen.dk/
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu