To ud af tre toge var forsinket på Kystbanen i sidste uge. (Foto: Arkiv)

Af Victor Kuhlman

Pendlere kan snart stole på Kystbanen

Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144

Et ud af tre tog var forsinket i sidste uge, men driften er snart stabiliseret, lover DSB’s informationschef, Tony Bispeskov.

KYSTBANEN: – Sidste uge var ikke en særlig køn omgang at komme tilbage til Kystbanenmed hensyn til rettidighed, siger Michael Randropp, der er Pendlerklubben Kystbanens talsmand.

Efter en sommer med togbusser startede driften på Kystbanen med tre afgange i timen i sidste uge.

Omkring to tredjedele af togene ankom til tiden eller inden for de tre minutter, som ikke betegnes som forsinkelse.

Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB, fortæller, at det ikke er godt nok, men at det har en naturlig forklaring.

– Vi har haft for mange forsinkelser sidste uge, men det skyldes i høj grad, at der skulle trykkes skinner på plads efter renoveringen.

– Der måtte ikke køre for mange toge, og samtidig kunne de ikke køre lige så hurtigt som normalt.

– Det er også grunden til, at Banedanmark har bedt os om at køre med færre tog, men i denne her uge er vi tilbage til det normale.

– Mandag ved middagstid så det rigtig fornuftigt ud, hvor vi lå på en punktlighed omkring 96,1 procent, som jo langt overstiger vores målsætning på minimum 82,9 procent.

– Selvom det ikke er tal for hele dagen, er det stadig en god indikation på, at det er gået godt, siger Tony Bispeskov.

En normal togdrift igen

Renovationen på Kystbanen har gjort, at togene på visse strækninger nu kan køre hurtigere og indhente tabt tid, men for Tony Bispeskov er det vigtigste lige nu, at togdriften bliver så normal som mulig.

– Nu er det først og fremmest vigtigt at stabilisere kystbanen igen.

– Vi kan køre med højere hastighed og dermed komme hurtigere frem, og det stiller en præmis om, at vi rammer mere præcist.

– Det er vigtigt, at kunderne kan regne med, at de kan komme til og fra skole og arbejde om morgenen og eftermiddagen, for her er trykket stort.

– Derudover har vi jo en udfordring i ”røret” mellem Københavns Hovedbanegård og Nørreport, fordi der kører rigtig mange tog på to sæt skinner.

– Derfor er vi i gang med en ny ordning, hvor togene sydfra ikke stopper på Nørreport, men i stedet kører til Østerport.

– Det tester vi af for at fremme punktlighed på Kystbanen som selvfølgelig stadig skal stoppe på Nørreport.

– Det giver bedre mulighed for at holde strækningen stabil, og så må vi se, hvad vi kan bruge de erfaringer til, siger Tony Bispeskov.

90 procent rettidige

Pendlerklubben Kystbanens talsmand Michael Randropp er glad for, at DSB har fokus på at få togene på Kystbanen til at køre mere punktligt.

– Jeg ser jo gerne, at passagererne henover et år får en rettidighed på 90 procent i stedet for DSB’s mål på 82,9 procent.

– Rejsetiden er blevet forlænget, der er kommet nye skinner, men samtidig skal man også være sikker på, at dørene virker og at togene har den rette længde.

– I denne her uge, vil jeg være glad hvis det er 75 procent af togene som kommer til tiden, for man må også acceptere, at tingene lige skal falde på plads.

– Dog tænker jeg, at der ikke skal gå lang tid, før togene begynder at køre, fuldstændig som de skal, så jeg håber da, at tingene ser meget anderledes ud inden for de næste 14 dage, siger Michael Randropp.

Artiklen sidst ændret: 20. august 2018 23:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu