Nordsjællands Politi bør patruljere mere på Nordre Mole, mener Venstre-mand. (Foto: Torben Sørensen).

Af Tine Zedeler

Parkeringsvagter tør ikke kontrollere Nordre Mole

rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side

Der er problemer med ulovligt bilræs og banderelaterede personer, der holder til på Nordre Mole i Helsingør Havn. Formand for Venstre i Helsingør, Bjørn Cronquist, opfordrer til en indsats over for den utryghedsskabende adfærd, for ifølge Venstre-manden, tør parkeringsvagterne ikke håndhæve loven i området.

HELSINGØR: Der skal og må ske noget, mener Bjørn Cronquist, som ud over at bo i bymidten i Helsingør også er formand for Venstre i Helsingør.

- Vi vil i Venstre gerne sætte fokus på noget af den utryghedsskabende adfærd, der desværre forekommer. Ikke kun på Nordre Mole men også i centrum af byen, siger Bjørn Cronquist.

Helsingør Dagblad omtalte i forrige uge, at der er problemer med bilister, der trods bilzoneforbuddet, benytter Nordre Mole som parkeringsareal- Jeg har som medlem af bestyrelsen i Venstre modtaget henvendelser fra borgere, og ved selvsyn konstateret at der er et problem med omfattende og daglig parkering på arealet. I gennemsnit parkerer der uretmæssigt 20-30 biler hver aften på. På trods af den tydelige skiltning og indkørselsforbud, siger Bjørn Cronquist.

P-vagter tør ikke håndhæve regler

Som omtalt i avisen er der angiveligt også problemer med banderelaterede personer, som spreder utryghed på molen.

En oplysning som Bjørn Cronquist, der har været i kontakt med parkeringsselskabet , der har ansvaret for at håndhæve reglerne på Nordre Mole, kan bekræfte.

Det fremgår også af mailkorrespondancen mellem Bjørn Cronquist og firmaet Apcoa, der driver parkeringsselskabet Europark

" Vagterne, som kommer på området, oplyser, at området ofte bliver benyttet af personer fra bandemiljøet og af sikkerhedsmæssige hensyn, så holder vagterne sig væk", oplyser en ansat i Apcoa Parkering Danmark i en mail som svar på henvendelsen.

Bander bestemmer

Det er chokerende oplysninger, mener Bjørn Cronqvist, som har henvendt sig til Nordsjællands Politi i sagen.

- Jeg er rystet over tingenes tilstand. Det kan ikke være meningen, at bandemiljøet skal sætte dagsordenen og parkeringsvagterne ikke tør udføre deres arbejde, siger Bjørn Cronqvist.

Han har i forbindelse med sin henvendelse til politiet, opfordret til, at der bliver gjort noget ved problemet.

- Politiet har bekræftet at de vil sætte mere fokus på området, og at det er dem, der skal håndhæve indkørselsforbuddet, siger Bjørn Cronqvist.

Bilræs i Stengade

Venstreformanden påpeger, at det ikke kun er på Nordre Mole, der er problemer med ulovlig bilkørsel og utryghedsskabende adfærd. Det foregår også i Stengade, udenfor butikkernes åbningstid.

- Det er typisk unge i en stor BMW, som ræser ned gennem gågaden og ikke respekterer skiltningen. Det er desværre et tiltagende problem, mener Bjørn Cronquist.

Fælles sag

Venstre-formanden oplyser, at Venstre, som har politikeren Mette Lene Jensen repræsenteret i Helsingør Byråd, vil stille forslag til byrådet om at skabe en fælles løsning, som kan komme problemerne med utryghedsskabende opførsel til livs.

- Vi er et lille parti i byrådet, men derfor vi vil godt være med til at bane vejen for en løsning. Venstre ønsker at man fra Byrådets side kræver mere fokus på problemerne. Måske det kan være nødvendigt at etablere pullerter for enden af Stengade, som dem ved Nordre Mole. Vi er godt klar over, at det kun er symptombehandling, men det kan være en af løsningerne, siger Bjørn Cronquist.

Det har ikke været muligt indenfor redaktionens deadline at indhente en kommentar i sagen hos Nordsjællands Politi, som Helsingør Dagblad har lagt besked.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 21. august 2018 13:18

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Bruuns rengøring logo  25.000 april 17 og 1 år frem win win 1722013
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu