Supermarkedet Sara Al-Shaam ligger på Haderslevvej i Helsingør på bagsiden af denne bygning og er blevet politianmeldt af fødevarestyrelsen. (Foto: Torben Sørensen)

Af Victor Kuhlman

Tre rasende smileyer til lokal basar

Prøvestenen logo/side/artikel banner

HELSINGØR: Ekstra Bladet kunne onsdag fortælle, at basaren Sara Al-Shaam på Haderslevvej i Helsingør er blevet politianmeldt af fødevarestyrelsen for brud på fødevareloven.

De har ikke imødekommet et krav om at fjerne en flueplage fra deres udendørs varer, og derudover ikke haft styr på forholdene omkring håndhygiejne.

En bøde fra Fødevarestyrelsen kan hurtigt løbe op i 20.000 kroner.

– Problemet har været, at det udelukkende er toilethygiejnebruseren, der har virket og ikke vandhanen ved håndvasken. Bruser og vandhane har ikke virket samtidigt.

– Så vi har konkluderet, at man i virksomheden ikke har vasket hænder efter, at man har anvendt toilethygiejnebruseren, og det er et brud på reglerne, for der skal være rindende varmt og koldt vand i en håndvask, siger Charlotte Kølln til Ekstra bladet.

I kontrolrapporten står der derudover, at virksomhedens egen bil var gået i stykker, og virksomheden derfor lånte en hestetrailer.

Hestetraileren fremstod meget beskidt og lugtede af hest.

Ekstra opsyn

Supermarkedet har i år haft besøg af fødevarestyrelsen den 8. marts, hvilket førte til en sur smiley, den 8. maj, hvilket førte til en glad smiley, den 27. juni, der igen førte til en sur smiley og nu den 15. august også med en sur smiley.

– Vi har allerede kategoriseret virksomheden, som en, der er dårlig til at efterleve reglerne, så den er under tilsyn af et særligt korps. De er underlagt den skærpede kontrol, fordi de har særligt hyppige sanktioner.

– Det er en formidlende omstændighed, at ser man på historikken, så retter virksomheden sig typisk efter den kritik, som vi fremsætter. Men desværre viser der sig så at være nye problemer ved næste tilsyn. Der er typisk noget galt hver gang, vi kommer, fortæller Charlotte Kølln til Ekstra Bladet.

Ikke vant til reglerne

Hos Sara Al-Shaam er man kede af fødevarestyrelsens dom, og man føler samtidig at Ekstra Bladet har overtrådt stedets grænser, fortæller den butiksansvarlige Yaser Ibrehem, der kom til Danmark for få år siden fra Syrien.

– Jeg er selvfølgelig ikke vant til alle de danske regler, men jeg prøver at følge dem så godt jeg kan.

– Vi kommer jo fra et andet land, hvor tingene er lidt anderledes, så vi skal selvfølgelig lige lære, hvordan tingene skal foregå og tilpasse os det.

– Tidligere på året har vi haft en glad smiley, og det betyder rigtig meget for os.

– Jeg har ikke givet Ekstra Bladet lov til at tage billeder af mig eller mit sted, så det er selvfølgelig ikke så rart at se dagen efter.

– Det er blevet skrevet i både fødevarestyrelsens rapport og i Ekstra Bladet, at vi kun har en håndvask, men vi har både en på toilettet og en ude foran toilettet.

-Der går en slange fra håndvasken på badeværelset, så man kan vaske sig i bagi, men vandhanen virker derudover stadig almindeligt.

– De to ting kan godt fungere samtidigt.

– Jeg tror derudover at rigtig mange supermarkeder, har været plaget af fluer i denne her varme sommer, og det har vi desværre også.

– Hestetraileren er ikke en hestetrailer, og jeg ved ikke, hvorfor de synes den lugtede af hest.

– Det er en almindelig trailer, som jeg måtte låne, fordi min bil gik i stykker.

– Jeg har dog kun fragtet nogle varerne nogle få meter i Helsingør, fortæller Yaser Ibrehem.

Glad smiley næste gang

Yaser Ibrehem ved ikke, hvornår fødevarestyrelsen kommer på besøg igen, men har tænkt sig at have fuldstændig styr på forholdene så hurtigt som muligt.

– Folk er heldigvis stadig glade for at komme her, og når man kigger på butikken så ser den pæn og ren ud.

– Næste gang fødevarestyrelsen kommer på besøg regner jeg med, at vi får en glad smiley igen.

– Det vil vi i hvert fald kæmpe rigtig meget for siger Yaser Ibrehem.

Artiklen sidst ændret: 22. august 2018 16:37

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu