Forleden blev budgettet skrevet under - af (fra venstre) Bente Borg Donkin fra SF, Haldis Glerfoss fra Enhedslisten, Mette Lene Jensen fra Venstre, borgmester Benedikte Kiær fra De Konservative, Henrik Møller fra Socialdemokratiet og Christian Holm Donatzky fra De Radikale.

Af Jesper Munch Nielsen

Enhedslistens medlemmer bakker op om budgetforlig

AH modegarn 39169 1723845 side 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19. 4. variant feb 19

Ja til budgetforlig under Benedikte Kiær skulle godkendes af den lokale partiforening. Det er nu sket.

POLITIK: Forleden sagde Enhedslistens byrådspolitikere ja til til at være med i forliget om Helsingør Kommunes 2019-budget. Men det var et ja, der var betinget af, at partiets lokale medlemmer også kunne acceptere indholdet af forliget. Det er nu sket.

På et medlemsmøde onsdag aften var der opbakning til Enhedslistens underskrift på forligsteksten. Dermed repræsenterer forliget 22 ud af 25 mandater i Helsingør Byråd – nemlig De Konservative, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Venstre, SF og De Radikale.

Kun Dansk Folkeparti og Lokaldemokraterne står uden for budgettet, som blandt andet rummer et økonomisk løft til hjemmeplejen på 142 millioner kroner over fire år og 30 millioner kroner ekstra til daginstitutionerne i samme periode. Årsagen til, at Dansk Folkeparti og Lokaldemokraterne holdt sig ude af budgetforliget var primært, at en gruppe af forligspartierne før sommerferien vedtog en række besparelser, blandt andet på ældreområdet, som slår igennem med fuld kraft i 2019-budgettet.

Enhedslisten var ikke med til juni-vedtagelsen. Men nu er partiet altså med medlemmernes godkendelse hoppet med på budgetforliget – dog med en kattelem, der betyder, at partiet fortsat ikke støtter byggeriet af et nyt stadion.

Det er vi glade for

En fællesudtalelse fra medlemsmødet lyder således:

“Vi bakker op omkring byrådsgruppen og bestyrelsens anbefaling af deltagelse i det kommunale budgetforlig for det kommende år. Enhedslistens fortsatte modstand mod stadionprojektet er blevet accepteret. Enhedslisten stemte imod sommerens nedskæringer.

Men vi vil gerne medvirke til at gøre opbakningen til det foreliggende budgetforslag så bred som mulig, selvom vores forslag på en del punkter adskiller sig fra det foreliggende. Vi ser meget positivt på at tilgodese ældreområdet. Det er tiltrængt.

Vi har samtidig peget på behovet for at forbedre de hjemløses situation, og det har de øvrige partier erklæret sig enige i. Det er vi glade for.

Forløbet omkring budgetforhandlingerne har været uacceptabel. Vi håber at vi med en positiv tilgang kan være med til at fremme en tilbagevenden til en budgetforhandlingsproces, hvor alle partier inviteres”.

I begyndelsen af budgetforhandlingerne var det kun de partier, som var med til juni-besparelserne, der var inviteret med – nemlig De Konservative, Socialdemokratiet, Venstre, SF og De Radikale. Senere blev Enhedslisten og Dansk Folkeparti og Lokaldemokraterne også inviteret med.

Artiklen sidst ændret: 23. august 2018 08:53

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Madam Sprunck/Strejf 220955, 1725351, 25.000 visninger logo/side
Folkemøde 23/2 Hgør Kommune 6-23/2 1747747
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu