Af Helsingør Dagblad

Klumme: Naturen – et sceneskift

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 side artikel

Henrik Lieberkind er født i 1946. Han blev uddannet som folkeskolelærer i 79 med biologi og geografi som linjefag. Det med naturen har fyldt meget. Så meget at han fra 1991- 2016 var leder af Naturcentret Nyruphus.

Klumme: Vores dagligdags opfattelse af naturen, er, at når det bliver mørkt, ”sover” naturen, og derfor går vi også til ro og modsat om morgenen, når det bliver lyst, så ”vågner” naturen. Som familiefar er det en fryd at tage børnene – og for den sags skyld også voksne - med ud i den virkelige verden, hvor naturen aldrig sover. Den er vågen i 24 timer og i 365 dage om året, men med skiftende aktører og i forskellige tidslængder.

Naturen kunne opfattes som et teaterstykke, hvor handlingen skrider frem ved, at der er indlagt sceneskift i form af ændring i lyd, lys og forskellige aktører. Der er ikke tale om, at naturen går til ro eller vågner. Naturen sover aldrig, der vil altid være bevægelse og aktivitet.

At besøge naturen ved et sådan sceneskift er ofte noget af det mest fascinerende. Gå dig en tur lige før det skifter og sans ændringerne i lys, luft, lugte og lyde. For mig er det allerbedst, at finde en god siddeplads ved et skovbryn – et åbent område – tag tæppet med og en siddepude, nu er du ikke kun en iagttager, men du bliver en del af naturen.

Dagaktive dyr gemmer sig, når det bliver mørkt, da de skal bruge den lyse periode til at finde føde, som for eksempel dagsommerfuglen med de stærke farver, skovens småfugle og egernet.

Hvorimod nataktive dyr gemmer sig i de lyse timer, da de søger mad, når det er mørkt, det gælder for eksempel natsværmere, ugler, mus, grævling og pindsvin.

Hvis man er heldig, at temperaturen skifter relativt meget, så vandmolekylerne i luften fortættes, så kan man se, at der dannes lavtliggende tågebanker, også kaldet ”mosekonens bryg”. Luftens bevægelser opad kan få tågen til at stige til vejrs i søjler, så forstår man fortidens forklaring på fænomenet, at se ”elverpigerne danser” og med datidens viden er det forståeligt, at elverpigerne både var dragende og farlige. En hviskende samtale med dine oplevelsesfæller giver sammenhold og forståelse for den historiske dimension.

Årstiderne giver forskellige oplevelser og mest markant på det tidspunkt hvor sceneskiftet finder sted.

Vinterens lave temperaturer gør, at de fleste vekselvarme dyr (f.eks. insekter og padder) ikke er aktive, idet de ikke selv kan producere en legemetemperatur; og dog findes der en del vintermyg, der kan ses som ”dansende” sværme. Den korte dagslænge gør, at familier med børn kan opleve dette sceneskift på første parket allerede sidst på eftermiddagen eller omkring skoletidsstart i weekenderne. Sådanne oplevelser kan give en stor fortællelyst, når man kommer hjem til resten af familien. Det kan være historien om musen, der balancerede rundt på de tynde grene i grenbunken, der yder den beskyttelse og skjulesteder. Stå stille og ti stille så længe musen iagttages, omend det kan vare adskillige minutter. Børnene og jeg havde placeret os i skovbrynet til et engstykke og uden at vide det, sad vi tæt på rævens veksel. Den kunne åbenbart ikke lugte os, så den passerede os i mindre end to meters afstand. Der blev dårligt blinket med øjnene – og munden stod ikke stille, da vi vente tilbage.

Over de åbne områder – hvad enten det er eng eller sø – kan man ofte se flyvende flagermus, på jagt efter insekter – på den måde nyder familien sceneskiftet hver aften fra vores veranda. Og heldigvis for det, så har det ikke regnet i længere tid.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 23. august 2018 14:14

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu