Christian Lønstrup kaster sig i græsset i ærgrelse efter kampen mellem Silkeborg IF og FC Helsingør. Foto: Claus Birch.

Af Andreas Mayerhofer

Analyse: Næsten det rigtige tidspunkt at skilles

Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger side

Christian Lønstrup er færdig i FC Helsingør, og det er på mange måder vemodigt. Han har været en af de absolutte nøglefigurer i klubbens succesperiode de seneste syv-otte år, hvor han både har været assistenttræner, da kuglerne blev støbt, og cheftræner da FC Helsingør skød sig op i toppen af dansk fodbold.

Helsingør Dagblads sportsredaktør Andreas Mayerhofer.

Han vil uden tvivl blive savnet af mange, og han bliver et referencepunkt for helsingoransk fodbold i mange år frem i tiden for det arbejde, han sammen med en dygtig stab har leveret.

Ærgrelsen over at sige farvel er naturligt stor, når man har været sammen så længe, men det er ikke unaturligt i fodboldens verden. Her er fire et halvt år i cheftrænerstolen relativt sjældent set, og det fortæller i bund og grund en historie om, at FC Helsingør og Christian Lønstrup var et godt match – til det ikke var det mere.

Timingen i bruddet er uheldigt, da det kommer midt i en såkaldt “engelsk uge”, hvor der spilles søndag-onsdag-søndag. Det blev åbenbart meget presserende lige pludselig, at Lønstrup ikke skulle være i klubben, og derfor var han ikke med i Hvidovre, og som følge deraf, var det ganske åbenlyst, at der var ugler i mosen.

Få lyspunkter

At der kommer frisk luft ind på bænken, er der ikke så meget at sige til. Har man set hovedparten af kampene i denne sæson, er der vel ikke mange, der ikke har kunnet se, at et skud inspiration er tiltrængt, og det kommer under alle omstændigheder nu. Mod et skidt Fremad Amager-hold blev det til sejr i første runde, men siden har der ikke været mange lyspunkter. Det så ud til, at det var på sporet i Viborg, men ugen efter blev det til nederlag hjemme mod FC Fredericia i en elendig kamp, og det blev Lønstrups sidste kamp i spidsen for FC Helsingør.

Ifølge Helsingør Dagblads oplysninger, var opbakningen i truppen forsvundet, og set ude fra lignede spillerne da heller ikke nogen, der var parat til at dø med støvlerne på for deres træner.

Men hvad er der sket, siden alt var fryd og gammen med oprykning, Superliga, en bitter nedrykning med alle marginaler imod FCH og siden en tilbagevenden til 1. division?

Et bud kunne være, at nedrykningen har været en voldsom oplevelse for hele organisationen. Så kan man hævde, at det var forventet, men realiteten var også, at alle nedrykningskampene var helt ude på vippen og hele tiden gik FCH imod. Det er selvsagt voldsomt frustrerende, og arbejdet med at samle sig selv og hele holdet – en trup fuld af spillere, der netop var blevet vant til at skrive Superliga på visitkortet – ser ud til at være for stor en opgave for Lønstrup.

Ny type spillere

Samtidig er sammensætningen af både trup og klub i dag også anderledes, end for bare et år siden, hvor de fleste spillere var på deltid og vant til vilkårene i en klub med midler til et halvtidssetup. På få måneder voksede klubben voldsomt både på mandskab og økonomi, og den omgang vokseværk har været en stor mundfuld at holde styr på.

Der blev ikke længere hentet spillere fra midten af 2. division. I stedet var det for eksempel Christian Køhler, Patrick Olsen og senere Pascal Gregor, som har været professionelle, siden de var børn. De kom fra hverdage i enormt professionelle forhold i store Superliga-klubber eller i udlandet til et mindre setup på vej frem med eftermiddagstræning og adskillige holdkammerater på deltidsaftaler med job ved siden af fodbold. Det må være svært at balancere den slags i en trup, og det kan godt være, at den opgave ikke skulle løses af Christian Lønstrup. Det kommer den i hvert fald ikke til, for nu skal både Lønstrup og FC Helsingør videre i hver sin retning.

Spillernes tur

U19-træner Marc Thevis og assistenttræner Brian Gellert er i spidsen for holdet mod Lyngby, og så bliver det spændende at se, hvem der skal sætte sig i den stol, som Christian Lønstrup har fyldt flot ud de seneste år.

Der er ikke grund til at sige andet end tak for turen og god vind videre i karrieren. Det var sjovt og lærerigt.

Nu er det så op til spillerne at hjælpe klubben videre. Nu skal de vise, at deres kvaliteter er til toppen af 1. division. Det skylder de klubben, tilhængerne og ikke mindst dem selv.

GOD KAMP!

Artiklen sidst ændret: 25. august 2018 19:18

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19

Job i Nordsjælland

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Apperupvej e-mægler 397432 – logo side artikel 40.000 win
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Euronics log  win win 30.000 16/4 18 – april 19 1723144
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu