Felippa på snart to år var på besøg på brandstationen i Espergærde, hvor hendes far, Kim Selch, start starter som deltidsbrandmand. Foto: Torben Sørensen

Af Claus Kjærsgaard

Felippas far er klar når det brænder

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger side

Kim Selch er en af de nye deltidsbrandmænd i Espergærde

ESPERGÆRDE: Opkaldet kommer måske mens der skal laves mad til gæsterne, når datteren Felippa skal lægges til ro eller midt i arbejdet. Men uanset, hvornår det sker, så er Kim Selch fra Espergærde klar. Fra 1. september begynder han som deltidsbrandmand på stationen i Espergærde.

Helsingør Kommunes Beredskab havde lørdag åbent hus for alle der er interessede at blive deltidsbrandmænd. Kim havde allerede henvendt sig, og har nu lavet en aftale.

Beredskabet skal bruge 12 deltidsbrandmænd til stationen i Espergærde, men så mange har man ikke været længe.

Beredskabsinspektør Henrik Dippel glæder sig dog over at interessen for at være deltidsbrandmand er stigende.

- Vi har foreløbigt fået fire henvendelser og Kim er den første vi har haft til samtale, fortæller han.

For Kim Selch er det sociale sammenhold en væsentlig grund til at han har meldt sig.

- Jeg vil gerne gøre noget, fordi jeg er selvstændig, så jeg har muligheden, men det er ikke for pengenes skyld, at jeg gør det. Det er det sociale sammenhold. Jeg er også nytilflytter, og ser det som en god måde at komme i kontakt med lokalsamfundet på, siger han.

Kim Selch er også meget bevidst om, at når man er deltidsbrandmænd, så er det hele familien, der skal være indstillet på det, så han har hjemmefronten med sig.

En deltidsbrandmand får omkring 2700 kroner om måneden for at stå til rådighed. Dertil kommer løn, når der skal rykkes ud.

Brandstationen i Espergærde har omkring 120 udrykninger om året. Henrik Dippel håber at stationen nu kan nå op på en bemanding, så man kan have treholdsskift, og dermed slide mindre på deltidsbrandmændene.

Det er generelt et problem for beredskabet at få nye deltidsbrandmænd, især i dagtimerne, og i Espergærde er det ekstra stort.

Mange af de mulige brandmænd arbejder nemlig i for eksempel København, og så kan man jo ikke lige rykke ud til en lokal brand.

Til gengæld er beredskabet nu begyndt at få hjælp fra deltidsbrandmænd, der bor i andre kommuner, men arbejder lokalt. Således har man netop fået en brandmand, der bor i Frederiksværk, men arbejder i Helsingør.

Henrik Dippel fortæller i øvrigt, at man altid er velkommen til at henvende sig til beredskabet, hvis man er interesseret i at blive deltidsbrandmand.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 26. august 2018 10:57

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtning til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
mestergartneren side+logo 25.000 win win 1. april og 1 år frem
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
vind salaer

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu