Af Claus Kjærsgaard

Kundernes bevægede farvel

øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo

Tårene kunne ikke holdes tilbage da mange af stamkunderne for sidste gang besøgte Kinagrillen

HELSINGØR: Det var en af de dage, hvor folk kom ind i butikken med mere end de gik ud med, og hvor det føltes underligt at forlade lokalet igen.

Søndag blev der skrevet lokalhistorie på den vemodige måde i Kinagrillen på Rosenkildevej 14 i Helsingør. Det var nemlig den aller sidste dag for grillen. Indehaverne Chuirat Potayanukul og Hup Seng Tang lukker efter 45 og et halvt år og trækker sig tilbage.

Blomst efter blomst

Den triste dage blev markeret af mange stamkunder, der venligt trodsede Chuirats opfordring om ikke at komme med noget. Blomst efter blomst blev båret ind i butikken, mens stamkunderne mindedes et sted, der har betydet meget for dem.

- Jeg savner dig allerede, kommer det spontant fra Jette Thorning, der lige har givet Chuirat et ordentlig knus. Øjene var blanke imens, og hos hendes søster Vivi Rosenbjerg strømmede tårene frit.

- Vores mor boede i nummer 12B, og vi hentede mad her utroligt tit, når hun fik lyst til mad fra Kinagrillen, fortæller Jette Thorning.

Også Birger Mortensen og Mona Josefsen siger farvel til et sted, som de har besøgt ofte i mange år.

- Jeg har handlet her i 43 år siger Birger Mortensen, og mindes en tid, hvor der ikke var så mange slags fastfood at vælge imellem.

En truet fugl

Det har ændret sig. Grillkyllingen er blevet en udrydningstruet fugl og grillbarerne er ved at være fortrængte af kebab, pizza, burger og mange andre slags takeaway.

Men gennem alle årene har Churairat og Hup Seng holdt fast i det klassiske grillbarudvalg.

- Første gang jeg kom her troede jeg, at det var en kinesisk grill, men forårsrullerne er det mest kinesiske, siger Ole Birket-Smith, der selv ofte har bestilt grillkyllinger.

Mens kunderne indbyrdes udveksler minder arbejder Chuirat stille. Hun siger ikke så meget, men når hun taler med kunderne og uddeler kram kan det ikke skjules, at det også er en særlig dag for hende.

Churirat har tidligere fortalt til Helsingør Dagblad at hun og hendes mand nu blevet for gamle og opslidt til at fortsætte. De har begge fået gigt.

Pizza som afløser

I den kommende tid vil de rejse hjem på besøg i Thailand, hvor Churairat er fra og Singapore, hvor Hup Seng Tan er født.

Kina-grillen får en italiensk afløser. Napoli Pizza flytter fra Meretecenteret ind i lokalerne på Rosenkildevej.

Pizzariet bliver muligvis også populært, men det bliver svært at matche Kinagrillens popularitet. Sidst på eftermiddagen blev køen til den lille grill så lang, at der måtte sættes borde op udenfor.

Her ventede kunderne. På at sige det sidste farvel, og måske på for sidste gang at få en kylling fra Kinagrillen med hjem.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 26. august 2018 19:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu