Man tjente 820.000 kroner mere på parkeringsafgifter i 2017 end året før. (Foto: Lars Johannessen)

Af Victor Kuhlman

Helsingør tjener flere penge på parkeringsafgifter

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

Indtægterne på parkeringsafgifter i Helsingør kommune i 2017 var 25 procent højere end året før.

HELSINGØR: 3.348.225 millioner kroner tjente Helsingør Kommune i 2017 på parkeringsafgifter, hvoraf halvdelen gik til staten.

I 2016 blev der tjent 2.528.000 millioner kroner, og der er dermed tale om en stigning på 820.000 kroner på et år.

– Det er en bemærkelsesværdig ændring, og den stiger jo næsten en million på et år, hvilket svarer til en 25 procentstigning fra 2016 til 2017.

– I hele Danmark er der en stigning i kommunernes indtægt i 2017, men jeg kender ikke årsagen til, at man ser så stor en stigning som den i Helsingør, fortæller Dennis Lange, der er juridisk konsulent i FDM, og som har udarbejdet undersøgelsen.

Vi løber hurtigere

Selvom indtægten fra 2017 er meget højere end året før, er den samtidig på niveau med indtægterne i 2014 og 2015.

Katrine Søskov Kjærbo, der er områdeleder for trafik, vej og grønne områder i Helsingør Kommune er glad for, at man er nået tilbage på det vante niveau og forklarer, hvorfor man oplevede et dyk i 2016.

-Det skyldtes, at vi manglede mandskab, og så må man omfordele nogle arbejdsopgaver.

– Der var en ændring i personsammensætningen, og vi havde også nogle, som var langtidssygemeldte, hvilket gik ud over, hvor mange afgifter vi kunne give.

– Før 2016 var vi syv ansatte, og på nuværende tidspunkt er vi kun fire.

– Vi har en medarbejder, som ikke bliver genansat, og samtidig er der besparelser i kommunen, hvilket kan mærkes.

Vi løber lidt hurtigere end før, og derfor vil det heller ikke overraske mig, hvis vi i 2018 ser, at man igen har færre indtægter på afgifterne, fortæller Katrine Søskov Kjærbo.

Det hele skal fungere

Som reglerne er nu, går halvdelen af indtægterne til kommunen, mens den anden halvdel går til statskassen.

I fremtiden vil denne fordeling hedde 70 procent til statskassen og 30 procent til kommunen.

– Man kan jo diskutere, om det er fair, at statens andel bliver større, mens prisen på parkeringsafgiften i kommunerne forbliver den samme.

– I modsætning til de private parkeringsselskaber, så bliver vi ikke lønnet for hver afgift, vi laver, så hvis ikke vi har lige så meget mandskab som tidligere, er der andre opgaver, vi også skal prioritere.

– Vi har allerede effektiviseret meget i vores afdeling og det en proces, vi skal fortsætte med i fremtiden.

– En del af vores arbejde består i at lave adfærdsreguleringer og uddele afgifter til folk, der holder ulovlig parkeret, men det, vi bruger mest tid på, er den generelle rådigheden på vejen.

– Der kan være store arrangementer på vejene eller stilladser og kraner, der alle sammen bruger vores veje, som vi også skal have styr på.

– Der er mange forskellige arbejdsopgaver, og parkeringsafgifterne er kun en lille del af dem, fortæller Katrine Søskov Kjærbo.

Artiklen sidst ændret: 27. august 2018 04:45

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Job i Nordsjælland

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger logo
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu