Efter 10 år med Hanne og Henrik Pagh ved roret, skal Kronborg Havbad have ny ejer. (Foto: Helsingør Dagblad)

Af Asger Lind Krebs

Kronborg Havbad skal have ny ejer

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo

Efter 10 år stopper Hanne og Henrik Pagh som forpagtere af restauranten Kronborg Havbad i Helsingør Nordhavn.

HELSINGØR: Gennem 10 år har Hanne og Henrik Pagh serveret smørstegte fiskefiletter og andre gode sager for gæsterne i Kronborg Havnebad, men nu er det snart slut.

– Ja det er desværre rigtigt, at vi stopper, siger Hanne Pagh, da Helsingør dagblad ringer og spørger.

– Vi lukker 23. september, holder afskedsreception 24. september, og den 30. september skal vi aflevere nøglerne, fortæller Hanne Pagh.

Søger ny restauratør

Det er Helsingør Sejlklub, der ejer lokalerne, hvor kronborg Havbad har til huse.

Sejlklubbens formand, Mikael Lohmann-Jørgensen, fortæller, at klubben ønsker at ændre aftalen om restauranten fra en forpagtningsaftale til en lejeaftale. En sådan lejeaftale har de to parter ikke kunnet blive enige om.

– Vi er en sejlklub og mener ikke, at vi skal være restauratører. derfor ønsker vi en lejeaftale, hvor lejeren selv står for alting omkring restauranten. Vi arbejder nu på at finde en ny lejer og har allerede talt med flere, der var interesserede.

Hellere folk end stjerner

Placeringen på havnen med udsigt over vandet kunne måske tiltale restauratører med gourmet-ambitioner. Men det er ikke umiddelbart en sådan, sejlklubben leder efter.

– Vi kunne godt tænke os, at det bliver en restauration, hvor vi samarbejder, så klubbens medlemmer eksempelvis kan få dagens ret, og at vi kan få leveret ved arrangementer i klubben. Samtidig må det gerne være en restaurant, der bringer liv til havnen hele året rundt. Vi har ikke deciderede krav til en ny lejer, men vi kunne godt tænke os, at restauranten bliver et sted, hvor folk, der kommer forbi, får lyst til at gå ind, tage en kop kaffe, siger Mikael Lohmann-Jørgensen.

Han forventer, at en ny restauratør, muligvis vil være klar til at afvikle nogle julefrokoster i lokalerne, men ellers vil bruge vinterhalvåret på stille og roligt at gøre sig klar og så for alvor åbne op, når sejlsæsonen begynder næste år.

Artiklen sidst ændret: 27. august 2018 17:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Job i Nordsjælland

Madam Sprunck/Strejf 220955, 1725351, 25.000 visninger logo/side
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu