En mand er igen blevet dømt for at true en familie på livet fra en adresse her på Bøghsvej i Hornbæk. (Foto: Lars Johannessen)

Af Niels Berg

Dårlig stemning i Hornbæk: Dødstrusler fyger over hegnet

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger side

HORNBÆK: Et par gange måtte en kvinde fra Hornbæk afbryde sin vidneforklaring, når gråden steg op i hende.
Hun afgav forklaringen på video i Retten i Helsingør fra sin position i København i forbindelse med en retssag mod en 52-årig mand, som i går stod tiltalt for at have truet hende og hendes familie på livet. Denne gang i april og i juni i år.
Det er ikke første gang kvinden, som er og mor til to, er blevet truet af manden og han er også straffet for det en gang tidligere. Hans raseri mod kvinden skulle bunde i, at hun ved en tidligere lejlighed har vidnet mod ham i en straffesag, som kostede ham 10 måneders fængsel.
Tilhold
Der er for længst udstedt et tilhold mod manden mod at nærme sig kvindens bopæl eller hendes person, men når han bliver påvirket af stoffer eller spiritus bliver han aggressiv.
Så kunne han ifølge anklageskriftet tilbringe timer med at gå rundt i haven på Bøghsvej i Hornbæk og slynge højlydte trusler ud mod kvinden, hvis hjem kun er adskilt fra den dømtes med et raftehegn.
I juni blev han anholdt og varetægtsfængslet for sine gentagne brud på tilholdet. Men også for trusler og for at have overfaldet de betjente, der dukkede op på hans adresse for at hente ham.
Han har i årevis været i jævnlig konflikt med loven og har talrige domme for trusler og vold på sin straffeattest.
Fem måneders fængsel
Manden nægtede sig skyldig i retten, men domsmandsjuryen lod sig ikke påvirke af den 52-åriges forsikringer om, at han aldrig havde fremsat truslerne og idømte ham fire måneders ubetinget fængsel.
To måneder af dem er dog allerede afsonet i kraft af varetægtsfængslingen, så efter retsmødet blev han løsladt og kunne vende tilbage til sin bolig i Hornbæk.

Artiklen sidst ændret: 28. august 2018 13:36

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 top

Job i Nordsjælland

Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Folkemøde 23/2 Hgør Kommune 6-23/2 1747747
Tagsjakket  side+logo  26/3 18-31/3 19 win win 1721578
Folkemøde 23/2 Hgør Kommune 6-23/2 1747747

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu