Af Helsingør Dagblad

Klumme: Anholt – perlen i Kattegat

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Louise Manstrup kan noget med mennesker. Til daglig er Louise forstander for SPUC SocialPædagogisk UdviklingsCenter i Helsingør, hvis hun da ikke læser master i Public Guvernance på CBS i København. Louise Manstrup bor i Ålsgårde.

Danmark er virkelig et smukt land at rejse i, og med en solrig og varm sommer som denne lades mine batterier godt op. Ferien er nu forbi, arbejdsliv og hverdag er godt i gang men sommeren langt fra glemt.

I år gik vores families sommertogt til Anholt - perlen i Kattegat. Søndag påmønstrede besætningen i Gilleleje - aka vores to store børn, nærmest direkte fra festivalpladsen med alt, hvad det indebar af musikalske oplevelser, campingliv, manglende søvn, tømmermænd og bunker af vasketøj.

Tidlig mandag morgen sejlede vi nordpå i følgeskab med marsvin og senere et par sæler. Vi sejler altid ganske tidligt om morgenen, når vi skal langt, og undrer os altid over, at vi nærmest er det eneste sejlskib på vandet. Undringen hænger også sammen med, at Kattegat er et meget stort hav at besejle, så hvis der skulle ske noget, ville det være fedt, om der var andre lystbåde i nærheden. Denne første morgen med alle ombord var ingen undtagelse. Vi mødte først andre sejlere et par timers sejlads fra Anholt - endnu inden vi overhovedet kunne se Anholt, og hvor Danmark og Kullen, for længst var forsvundet i horisonten.

Anholt dukker op, og som vi nærmer os øen, får vi øje på det smukkeste azurblå havvand som for øvrigt omkranser Anholt øen rundt. Pludselig føles det som om, vi ikke længere er i Kattegat men nærmere i det græske øhav med de smukke farver og et meget rigt dyreliv. Synet af det smukke vand og tanken om, hvor heldige vi er, at det gode skib endnu engang har ført os til den smukke perle i Kattegat, er hele turen værd. Jeg får hver gang et sug i maven, når jeg får øje på det azurblå vand.

Forventningen om en dejlig ferie, i det bedste selskab, på den lille ø spiller naturligvis også ind. Udover at sandet og vandet er det lækreste vand og sand i Danmark, jeg har badet i, byder Anholt på rigtig meget kultur, natur og dyreliv.

På en af de varmeste sommerdage, snørede vi, en tidlig morgen, skoene og satte kursen mod Anholt fyr gennem ørkenen. Den ørken, der faktisk dækker 80% af Anholt. En smuk og varm tur gennem en tørkelagt ørken. Ved fyret kastede vi os straks i bølgen blå, mens mindst 10 sæler et par meter fra os studerede os – og vi dem. Selvom der var rigtig mange mennesker på Anholt i uge 30, mødte vi kun en enkelt mand i ørkenen, der med sin metal detektor havde fundet gamle kanonkugler fra Slaget om Anholt i 1811.

Efter 25 km var det skønt at komme tilbage til havnen, hvor der er mange muligheder for at spise herlig mad med udsigt til nok en af Danmarks mest travle sommerferiehavne. Anholt har normalt plads til 250 både i havnen og alene i uge 30 var vi 650 både i følge havnefogeden. Det giver selvsagt en del udfordringer med, at bådene ligger udenpå hinanden og en oplevelse af, at man kan gå tørskoet over havnen aften efter aften.

Og det er altid sjovt at se de forskellige havne-manøvrer og knapt så sjovt selv at være midt i manøvrerne, særligt når havnen er fyldt til bristepunktet.

Mange sejlere har gennem årene fortalt, at de har fået ”Anholt i blodet”, og man bare må tilbage til Kattegats perle, selvom turen dertil til tider kan være barsk og ubarmhjertig. Efter endnu et besøg på Anholt må jeg indrømme, at jeg nu også gerne trodser Kattegats vejr og vind – som det eneste skib på vandet for at komme til Anholt. Den ø kan bare noget helt særligt, og hvis jeg havde mere skriveplads ville jeg fortælle og fortælle om den smukke ø, som jeg anbefaler dig at rejse til.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 28. august 2018 12:52

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu