Lokaldemokraten Jan Ryberg: "Det fungerer fint i mange diktaturstater og er nu så også blevet indført her i Helsingør!".

Af Jesper Munch Nielsen

Skarp kritik af forlig og Kiær

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

De to partier uden for budgettet er langt bagud på mandater i forhold til flertallet.

BUDGET: Kun tre ud af byrådets 25 politikere stemte ikke for budgetforliget om 2019-økonomien i Helsingør Kommune. To hos Dansk Folkeparti, et hos Lokaldemokraterne. Begge partier benyttede byrådsmødet mandag aften til at skælde ud på budgettet og på de hastebesparelser, som alle forligspartierne undtagen Enhedslisten besluttede allerede tilbage i juni måned.

Lokaldemokraterne har ikke været med i et budgetforlig i årevis. Til gengæld er det første gang i årevis, at Dansk Folkeparti ikke er med som trofast støtte for den konservative borgmester Benedikte Kiær.

Det kommenterede partiets ordfører Ib Kirkegaard på under sin tale mandag aften. Her prikkede han også til, at Enhedslisten er gået med i budgettet uden, at økonomiaftalen efter hans mening er blevet påvirket af det.

– Jeg vil godt rose vores borgmester for, at det er lykkedes at samle 22 ud af 25 politikere til Budget 2019, men denne gang er det uden DF. Så skulle man tro det var et mere ‘rødt’ og socialt budget, når nu Enhedslisten og DF har byttet plads, men det er det langt fra tilfældet, sagde Ib Kirkegaard og fortsatet:

– Betingelsen for at deltage i budgetforhandlinger for 2019 var, at man godkendte de besparelser, der tidligere i år blev vedtaget, da et flertal af forligspartierne genåbnede Budget 2018. DF var en del af budget 2018, og vi havde den naive holdning, at alle forligspartierne skulle være enige, hvis man skulle genforhandle et allerede vedtaget budget, men sådan er det ikke i Helsingør, erklærede Ib Kirkegaard.

Besparelser i en fart

Dansk Folkeparti sagde nej tak til juni-besparelserne med en begrundelse om, at de ramte de svage og udsatte med blandt andet dyrere mad og mindre rengøring på ældreområdet. Det samme gjorde Jan Ryberg fra Lokaldemokraterne, som mente, at panikken bredte sig, da et 2018-budgetunderskud fik byrådsflertallet til at indføre hastebesparelser.

– Langt de fleste af besparelserne, servicereduktioner og effektiviseringer, blandt andet på ældreområdet, er ikke rigtigt udmøntet endnu, men det kommer, og de kommer til at ramme hårdt meget hårdt. Og langt de fleste af dem på de svageste i samfundet, dem som ikke har evnerne, kræfterne eller modet til at råbe op og gøre offentligheden opmærksom på uretfærdigheden, og på hvordan de får ødelagt deres liv og begrænset deres muligheder for at leve et værdigt liv her i Helsingør kommune, sagde Jan Ryberg.

En helt ny standard

Lokaldemokraten protesterede imod starten på budgetforhandlingerne, hvor Benedikte Kiær og De Konservative forhandlede med de øvrige partier, der havde godkendt juni-besparelserne.

Først senere blev Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Lokaldemokraterne indbudt – med besked om, at juni-besparelserne var et grundlag for 2019-økonomien og ikke ville blive rullet hverken helt eller delvist tilbage.

– Budgetforhandlingerne for 2019 har sat en helt ny standard for forhandlinger i Helsingør Byråd. Det er kun vennerne, der bliver inviteret. Dem, der ikke råber op og gør opmærksom på uligheder, og på at der findes andre måder at lave budgetter på. Det er aldrig sket før, at man har udelukket partier fra at deltage i budgetforhandlingerne i Helsingør Byråd, men det er et meget brugt system rundt om i verden, at man kun snakker med dem, som man er enige med og smider de andre ud. Det fungerer fint i mange diktaturstater og er nu så også blevet indført her i Helsingør, sagde Jan Ryberg.

Han understregede desuden, at Enhedslisten nu er blevet et blåt støtteparti.

Artiklen sidst ændret: 28. august 2018 08:44

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger logo
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu