Det er her i vandet ud fra Trykkerdammen, at Øresunds-akvariet vil have etableret tre stenrev og så et mindre et.

Af Jesper Munch Nielsen

Nyt udvalg skal have omstridt stenrev til debat

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo

En gruppe politikere har sendt omstridt projekt til høring hos et andet byråds-hold.

PROJEKT: Debatten bølger meget passende frem og tilbage om det stenrev, som Øresundsakvariet gerne vil have etableret ved Trykkerdammen i Helsingør. Nu skal et nyt sæt politikere i Helsingør diskutere det omstridte stenrev.

Dagsordenen til næste møde i Helsingør Byråds udvalg for idræt og fritid er netop blevet offentliggjort. Mødet finder sted onsdag den 5. september, og her skal udvalgsformand Jens Bertram og resten af medlemmerne komme med en holdning til stenrevene til det udvalg, der overordnet behandler ansøgningen fra Øresundsakvariet, nemlig udvalget for by, plan og miljø.

Dykkerne håber

Øresundsakvariet ønsker at etablere tre rev på dyber fra fem til 15 meter og et mindre rev på 1,5 meters dybde.

Ønsket begrundes med, at de nye stenrev ville genoprette natur-kvaliteter i Øresund, og at dykkere i området vil få interessante oplevelser. Og akvariet håber at få en kommunal støtte til projektet, der skal finansieres af fonde.

Helsingør Roklub har bro i nærheden af det sted, hvor stenrevene i givet fald skal placeres – et område, der i forvejen er meget brugt af dykkere. Roklubben frygter, at stenrevene vil skabe endnu mere dykkertrafik, hvilket kan give problemer for roerne på grund af sikkerhedsafstand og almindelig trængsel i vandet.

Ja med forbehold

Lokale fiskere har også blandet sig i diskussionen – med forbehold over for stenrevsprojektet. Dykkerne håber til gengæld på, at stenrevene kan blive etableret.

På seneste møde i udvalget for by, plan og miljø besluttede politikerne ikke at beslutte noget. Først ønskede de nemlig at høre, hvad holdningen var hos udvalget for idræt og fritid. Det vil vise sig på onsdag.

Embedsmændene i kommunens Center for By, Land og Vand har vurderet, at stenrevsprojektet godt kan anbefales – dog kun, hvis det kan etableres uden problemer for andre brugere af Øresund ved Trykkerdammen og uden udgifter for kommunen.

jmn

Artiklen sidst ændret: 1. oktober 2018 15:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Folkemøde 23/2 Hgør Kommune 6-23/2 1747747

Job i Nordsjælland

Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19. 4. variant feb 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu