Af Tine Zedeler

Rådgivningstjeneste for børn og unge giver andre kommuner baghjul

Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x

Helsingør Kommune er en af de mest besøgte chatkommuner i Danmark.

HELSINGØR: SSP’s rådgivningschat for børn og unge er en stor succes. Således er Helsingør Kommune kommet på landkortet som en af de mest besøgte chatkommuner. Siden opstarten første februar i år har Helsingør haft mere end 320 børn og unge i alderen fra 9-25 år igennem chatten, hvilket er næsten dobbelt så mange, som den kommune, der kommer tættest på.

– Vi får flere henvendelser end rådgivningen i Aarhus,. fortæller Mikkel Müller, leder af SSP, Helsingør.

SSP-lederen oplyser, at successen bunder i, at det er lykkes at udbrede kendskabet til chatrådgivningstjenesten.

– Vi har været dygtige til at promovere tilbuddet til skoler og uddannelser og lagt information ud på elevintra. fortæller Mikkel Müller.

Indsatsen får ros af Center for Digital Pædagogik, som i samarbejde med SSP står for chatten.

– I er den kommune, der har haft allerflest igennem chatten i år. Det skal i være rigtig stolte af. I har fra starten taget mediet meget seriøst og investeret det, der skal til for at lykkes, nævnter Anni Marquard, initiativtager og centerleder, Center for Digital Pædagogik.

For pinligt

De problematikker de unge logger på med, er alt fra kærestesorger, selvmordstanker, sex, til ikke at føle sig forstået af sine forældre, eller føle sig god nok samt generelle spørgsmål om livet.

Fordelen ved chatten er, at det er det medie, de unge er på. Samtidig er der også en fordel ved ikke at skulle give sig til kende – enten via telefonen eller ved at møde personligt op, forklarer Mikkel Müller.

– Tidligere havde vi en anonym rådgivning, hvor de unge kunne møde op. Det var der ikke særlig mange, der gjorde. Det vi fik at vide var, at ” det var for pinligt”. Fordelen ved chatten er, at vi henvender os på en platform, hvor børnene og de unge er i forvejen, forklarer Mikkel Müller.

Skal bredes ud

De positive erfaringer fra Helsingør skal bredes ud til andre kommuner.

– Vi er blevet inviteret til at fortælle om vores indsats for at udbrede kendskabet, fortæller Mikkel Müller.

Han oplyser, at skoler og uddannelsesinstitutioner blandt andet har stillet deres digitale platforme til rådighed, så chatten kun var et klik væk.

SSP Helsingør benytter cyberhus.dk som som indgang til den lokale chat.

To dage om ugen i tre timer, er det medarbejdere og frivillige fra rådgivningstjenesten Headspace, HelsingUng og SSP-konsulenter der betjener chatten. De øvrige dage betjenes rådgivningen af personer tilknyttet den landsdækkende chat.

Den lokale chat er åben mandag fra klokken 15-18 og torsdag fra klokken 17-20.

Artiklen sidst ændret: 1. oktober 2018 15:48

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x

Job i Nordsjælland

Madam Sprunck/Strejf 220955, 1725351, 25.000 visninger logo/side
Nature by hand april 19/20 15-20.000 win win, indtil 11/5 derefter nyt mat
Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win 1752485
Mestergartner april og 1 år frem. 19/20 15-20.000. win win 17xxxx

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu