Af Kirsten Moth

Ambassadøren: Man vænner sig til krig

Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger logo

PORTRÆT: Krig vænner man sig til, siger ambassadøren, afslappet klædt i et par jeans og en regnjakke, der skærmer for himlens kaskader af nedbør. Han er uddannet reserveofficer med rang af major, og det forklarer måske den ro og myndighed, som han udstråler.

Malingresterne på hænderne, oplyser han uopfordret, er det synlige tegn på det arbejde, han har slappet af med i sin sparsomme fritid at få lavet i familiens sommerhus, mens han har været hjemme i Danmark.

Den danske ambassadør til Pakistan, Rolf Michael Hay Pereira Holmboe, 57, møder vi i Espergærde, hvor han og familien har boet i en årrække på Stokholmsvej 8, i Martin Andersen Nexøes gamle hjem. Det er her, de tre børn på nu 22, 20 og 17 år er vokset op og har gode kammerater og netværk, før tilværelsen blev lagt om, og familien flyttede ud til ambassadelivet på flere forskellige poster rundt omkring på kloden.

Hardships

En regnvejrsdag på Espergærde Havn står i skarp kontrast til de omgivelser, ambassadøren normalt omgiver sig med. Det samme gør hans rolige, beskedne fremtoning.

På alle sine poster har han været ambassadør i dét, man kalder hardships. Lande og nationer i krig og konflikter. Det har været Syrien under krigen, Libanon, Jordan, Palæstina og nu Pakistan. Bomber og selvmordsbomber har i mange år hørt til dagligdagen. Det samme har råd og vejledning til børnene om, hvordan de skal forholde sig, når de færdes ude. Det er ikke temaer, som ambassadøren uopfordret deler ud af, men direkte adspurgt svarer han:

Besøg på McDonalds

– Vores yngste søn skulle som fem-årig til McDonalds i Vest-jerusalem, hvor der på det tidspunkt lige havde været tre selvmordsbomber. Jeg kan huske, vi fortalte ham, hvor han skulle sætte sig på restauranten sammen med resten af selskabet. Aldrig ved døren, der sprænger bomberne ofte. Altid sætte sig bagved og helst bag en søjle. Når vi gik i shoppingcentre, gik vi som familie helst i to grupper, så vi ikke alle blev ramt, hvis der nu skete noget. Vi tog heller ikke offentlig transport. Det er jo sådan, at den statistiske sandsynlighed for, at der sker noget, er lille, så længe volden ikke er rettet direkte mod os.

Man skal være minded for det

Rolf Michael Hay Pereira Holmboe har selv haft den oplevelse, at han i Beirut stod og var i færd med at tage et billede, da der pludselig gik en bombe i præcis det motiv, han havde indfanget.

– Man skal være minded for sådan et liv. Det er ikke alle, der synes om det, og der er også rigtig hårde elementer i det. For mig er det spændende og udfordrende. Som ambassadør arbejder man tit meget med eksportfremme. Det er også en del af mit job, men i krigsområder består ambassadørens rolle i høj grad også af en stor del politik. Det er her, man virkelig kan gøre en indsats og en forskel. Den del af arbejdet brænder jeg for.

Optimisme er vigtig

I Palæstina engagerede Holmboe og hans medarbejdere på ambassaden sig i at opbygge den palæstinensiske stat, så den kunne leve side om side med Israel i fred og sikkerhed, som var Oslo-fredsprocessens mål.

– Hamas har været en meget vanskelig samarbejdspartner. Men der er altid nogen på begge sider, som ikke ønsker at engagere sig i fredsprocessen. Det vigtige er, at man er optimistisk. Måske professionelt optimistisk, men det skal man være, fastslår den 57-årige ambassadør, der med egne ord har sit ønskejob. Fra han var barn, har han ønsket at arbejde internationalt og politisk og det ønske er til fulde gået i opfyldelse.

– Jeg er gået målrettet efter mine jobs og oprindeligt efter udenrigsministeriet, fortæller han, der mødte sin kone, Maja Sverdrup, da de begge arbejdede i Burkino Faso i Afrika. De sidste to år har hans kone været souschef på ambassaden i Ottawa, Canada, og hendes mand har haft tjenestefri i en periode for at kunne opholde sig i Ottawa sammen med sin kone og to af børnene.

Pakistan

På sin nuværende post i Pakistan ser Holmboe da også optimistisk på udviklingen. Landet, der har været fanget i en terrorkrig siden 2007, har fået reduceret terrorangrebene fra de årlige ca. 1700 for få år siden til nu 300-400.

– Terrorkrigen er flyttet ud til landets yderområder, særligt ud mod grænseområderne til Afghanistan. Samtidig er landet inde i en god økonomisk udvikling. Det er verdens sjette største land med 210 millioner indbyggere, det land med den hurtigst voksende middelklasse og dermed et enormt voksende forbrugsmarked. Landet kæmper mod radikalisering og ekstremisme, det er fortsat et meget stort problem. Samhandlen mellem Danmark og Pakistan er steget med 40 procent over de seneste år, og vi forventer os meget af en fortsat vækst i samhandlen. Uanset hvad er Pakistan ikke en nation, som man kan sige, at man ikke vil handle og samarbejde med, påpeger Holmboe.

Han nævner energiområdet, hvor Pakistan kigger i retning af Danmark.

Rådgivning og erfaringer

– Pakistan har et loft på fem procent for vedvarende energi, hvilket i bund og grund er utidssvarende.

– De tør ikke tage mere ind i øjeblikket. Når vi fortæller, at for 40 år siden så det også sådan ud i Danmark, og at vi har ændret vores energimix markant samtidig med en god økonomisk vækst, så har det nu fået den pakistanske regering til at tænke på at ændre landets energiforbrug. Vi bidrager med rådgivning og de erfaringer, vi har gjort. Der kan ligge store muligheder for danske virksomheder, siger Holmboe.

Børnene vender hjem

Mens far og mor arbejder på ambassaderne ude i verden, er den ældste søn kommet hjem til Danmark for at læse matematik i Aalborg, efter han blev student denne sommer fra Ottowa, Canada. Den ældste datter læser medicin ligeledes i Aalborg. Yngste barn er netop begyndt i gymnasiet på Bryggeriet i Malmö.

– Da børnene var små, gjorde vi meget ud af, at Espergærde var vores faste base, så stedet kunne blive deres hjemby. Vi beholdt huset, da vi tog ud, så vi altid havde et sted at komme hjem til. Børnene har været hjemme i alle ferier, sådan ca. fire gange om året, og det har betydet meget for at pleje deres sociale net. Nu, hvor de begynder at vælge uddannelser, er det også Danmark, de tager hjem til.

Ambassadøren har i øvrigt noteret sig under sit ophold i hjemlandet denne sommer, at vi danskere er begyndt at gå mere ud.

– Engang var der bare en luge hernede i fiskehuset, hvor man kunne vælge mellem to retter. I dag er der alle mulige udendørs serveringer her i havnen og et kæmpe menukort i fiskehuset, siger Rolf Michael Hay Pereira Holmboe.

– Folk går mere ud. Men måske skyldes det den helt usædvanlige sommer i år.

Artiklen sidst ændret: 1. oktober 2018 15:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Job i Nordsjælland

Cafe Hammermøllen Logo, side og artikkelbanner
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
prøvestenen logobanner
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu