Af Tine Zedeler

Elever får penge for ikke at lave hærværk

Nsnet.dk – læs online

Et pilotprojekt med et barometer som udløser en pose penge for hver uge, der ikke er hærværk, skal motivere elever på Byskolen til at lave færre ulovlige skader.

HELSINGØR: Hvad kan man gøre for at nedbringe hærværk på skolerne?

Det spørgsmål har områdeleder Kai Lykkegaard fra Helsingør Kommunes Ejendomsservice et bud på, som han gerne vil teste af på eleverne fra Skolen i Bymidten, afdeling Byskolen fra midten af september og 40 uger. Det skal ske form af kampagnen "Vi passer på vores skole".

- Det er tilfældigt, at det lige er Byskolen, valget er faldet på. Der sker ikke mere hærværk her end på andre skoler. Men det var en snak med en af skolens ledere, der gav mig ideen. Han var træt af at opleve, at det det der lige var blevet repareret dagen før var blevet ødelagt igen, fortæller Kai Lykkegaard.

Hvad koster det

Kampagnen er tilrettelagt i to spor. Det ene handler om information, blandt andet i form af plakater, og dialog med eleverne, som involvererer alle skolens omkring 600 elever fra 4.-9. klassetrin.

Eleverne vil fordelt på 100 elever ad gangen blive indkaldt til oplæg og dialog i Persson Palæ, hvor eleverne blandt andet vil få indsigt i, hvad skaderne løber op i. Det kan være prisen på en smadret dørkarm eller dør, fordi døren bliver sparket op. Eller hvad det koster i vandskader, når der bliver stoppet toiletpapir ned i håndvasken, og den løber over, som der for begges vedkommende er en del eksempler på, forklarer Kai Lykkegaard.

1.000 kr. per uge

Som kronen på værket opsættes et synligt "Hærværk-O-Meter" i skolegården, hvor der måles på antal uger uden hærværk.

For hver uge uden hærværk belønnes eleverne med et samlet beløb på 1.000 kroner, som de selv kan disponere over ved skoleårets slutningen. Pengene er øremærket tiltag, der forbedrer inde- og udemiljøet på skolen - eksempelvis nye møbler.

- Tanken er at prøve noget andet, dels gennem dialog, dels ved at give eleverne en gulerod i form af 1.000 kr. for hver hærværksfri uge, forklarer Kai Lykkegaard.

Han oplyser, at pengene til at finansiere belønningen med bliver hentet i det eksisterende budget for Ejendomsservice. Der er ikke oprettet en særlig pulje.

- Det er penge, der i forvejen er der. Jo mindre hærværk, jo færre udgifter har vi til udbedring af skader. For eksempel koster en smadret dør og dørkarm mellem 2.000 og 6.000 kr. at udbedre, forklarer Kai Lykkegaard.

Vigtig indsats

Skolens pædagogiske leder glæder sig over, at Byskolen er valgt ud til projektet.

- Vi er så glade for at være med i pilotptojektet. Vi vil rigtig gerne minimere hærværk på skolen. Lige om lidt får vi den smukkeste skole med plads til knap 1.000 elever. Så er det også vigtigt, at vi passer på den, siger Jacob Heising, daglig pædagogisk leder, Byskolen.

Skolelederen påpeger, at mens den nye kommende kampagne er målrettet det der sker i skoletiden, er der på sigt også brug for at finde løsninger til at løse det problem, der er på både Byskolen og Skolen ved Kongevejen, som hører ind under Helsingør Skoledistrikt. Skolerne, herunder også den nye kommende storskole, er kendetegnede ved at være såkaldte åbne skoler, som bruges af andre udenfor skoletiden.

-Der, hvor vi allerede kan se udfordringer, er, at vores medarbejdere nogle gange møder ind mandag morgen til blandt andet knuste glasskår i skolegården, fordi kroge, borde og bænke bliver benyttet i weekenderne af byens borgere. Vi er nødt til i samarbejde med kommunen at se på, hvordan vi minimerer hærværket fremadrettet, siger Jacob Heising.

Pilotprojektet "Vi passer på vores skole" er udformet i samarbejde med SSP, som har givet gode råd om at nå børn og unge i øjenhøjde. Skolens elevråd skal også inddrages aktivt i kampagnen.

Kampagnen er tænkt som et pilotprojekt som skal evalueres og måles på økonomisk. Hvis det bliver en succes, skal det udbredes til andre skoler, oplyser Kai Lykkegaard.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 3. september 2018 14:44

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger logo
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
vind salaer

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu