Af Victor Kuhlman

Delelejligheder deler vandene

Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger logobanner

Onsdag bliver det besluttet, om flygtninge kan blive tilbudt deleboliger som permanent bolig, selvom de er kommet alene til Danmark.

HELSINGØR: Onsdag er det op til social-og beskæftigelsesudvalget at beslutte, om deleboliger i fremtiden skal være en permanent boligløsning for kommunens flygtninge.

Flygtninge er i dag i midlertidige boliger, indtil man har fundet en permanent til dem. Det helt store problem er, at de kun har omkring 3.000 kroner om måneden i husleje, og at boliger i den prisklasse ikke hænger på træerne.

Derfor har man siden 2016 i Helsingør kommune forsøgt sig med deleboliger som et frivilligt tilbud, hvor flygtninge kan bo sammen.

De regler kan nu ændre sig, hvilket formand for social- og beskæftigelsesudvalget Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti håber.

Hun mener, at deleboligerne er en god løsning, da det kan gavne andre samfundsgrupper i Danmark, som også har det svært.

- Vi har en svær situation i Helsingør Kommune i forhold til at finde betalbare boliger til den her gruppe, men også til helt almindelige danskere, som mangler tag over hovedet.

- Jeg mener, at deleboligerne skal være en permanent løsning for flygtninge, da det vil frigive nogle penge, og efterlade nogle midlertidige boliger tomme.

- Pengene kan bruges til at hjælpe danske udsatte, og de midlertidige boliger kan vi bruge til de mange hjemløse danskere, som vi har i kommunen, der også mangler hjælp.

- Der vil selvfølgelig være personer, som har udfordringer, så deleboligerne skal være for dem, som kan bo sammen med andre, siger Marlene Harpsøe.

Kun en lappeløsning

Bliver deleboligerne permanente, vil det lovmæssigt betyder, at de flygtninge, der takker nej til en delebolig, vil ryge ud af systemet, hvorefter de må klare sig selv.

Dog kan social- og beskæftigelsesudvalget vedtager nogle forbehold, der tager hensyn til netop dette, men Allan Berg Mortensen fra Enhedslisten håbe ikke, at forslaget når så langt.

- Deleboliger er en umanerlig dårlig ide, og var kun en lappeløsning mod de fattigdomsydelser regeringen indførte.

- Rigtig mange folk har simpelthen ikke råd til at betale husleje. Da vi vedtog deleboliger i byrådet, var det som et tilbud på frivillig basis, men sådan som det bliver lagt op nu, så vil man blive tilbudt en delelejlighed, eller bliver smidt ud af sin midlertidige bolig. Det er ikke i orden.

Når man afskaffer frivilligheden, risikerer man at sætte tre flygtninge sammen fra tre forskellige lande, som måske ikke kan fordrage hinanden.

Hvis de ikke makker ret, så bliver de hjemløse. Derfor må vi sørge for, at det her forbliver på frivillig basis, siger Allan Berg Mortensen.

Ingen skal tvinges

Der er lige nu 32 borgere på ventelisten til bolig, der maksimalt kan betale 3.000 om måneden. De fleste af dem er flygtninge.

Flygtninge er sammen med hjemløse og otte andre grupper med i kommunens 25-procent-boliger, der er henvendt som en hjælp til samfundets svageste.

Det vil sige, at Helsingør Kommune får tilbudt hver fjerde ledige bolig fra boligselskaberne, som kan variere meget i pris, hvorfor det er nemmere at bo flere sammen end en enlig.

For Pernille Madsen, der er centerchef for Borgerservice, it og digitalisering i Helsingør Kommune, er det vigtigt at vide, hvilke regler politikerne vil have for området.

- Alle flygtninge i Helsingør har et sted at bo. Først sørger vi for, at de har en midlertidig bolig, og så leder vi efter en permanent.

- Lige nu har vi brug for at vide, hvordan man fra politisk hånd forholder sig til deleboliger til flere enlige flygtninge, da vi har en udfordring på små og billige boliger.

- Vi skal vide, om vi kan tilbyde flygtningene en delebolig, som en permanent løsning, eller om vi skal lede videre, mens de bor der.

- Lige nu har vi to deleboliger i kommunen, og det fungerer godt for de flygtninge, som bor der.

- Vi kunne selvfølgelig aldrig finde på at tvinge nogen sammen, der ikke vil bo sammen, så det skal ses som et tilbud, og der vil jo altid være undtagelser, siger Pernille Madsen, der er centerchef for Borgerservice, it og digitalisering i Helsingør Kommune.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 5. september 2018 11:02

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
øresundsakvariet. Ordre 1724948. Kundenummer 373612. 25000 visninger Side/logo
Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu