Af Jesper Munch Nielsen

Laveste tal i 10 år: Så få borgere får nu kontanthjælp i Helsingør

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

For første gang siden 2008 har Helsingør Kommune officielt under 1.000 borgere på kontanthjælp.

HElSINGØR: Positive konjunkturer hjælper med, men Helsingør Kommune har i særdeleshed succes med at få mange borgere væk fra kontanthjælpen og ud i arbejde. Nu er der under 1.000 kontantshjælpsmodtagere i Helsingør, hvilket er det laveste tal siden 2008.

– Det glæder mig på den enkelte borgers vegne, og det gør mig stolt af de dygtige, engagerede medarbejdere i kommunen, siger Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe, formand for Helsingør Byråds social- og beskæftigelsesudvalg.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at på landsplan var der i 2008 cirka 110.000 borgere på kontanthjælp.

Så kom finanskrisen buldrende, og antallet af kontanthjælpsmodtagere i Danmark toppede i 2015-2016, hvor der var knapt 180.000 personer på kontanthjælp. Nu er tallet faldet igen til lidt under 150.000 borgere, og det fald hjælper naturligvis også til i Helsingør.

Faldet i Helsingør er dog mere markant end på landsplan. Ved indgangen til 2016 var der knapt 2.100 personer på kontanthjælp i Helsingør. Det tal er nu halveret, hvilket er en klart bedre udvikling end på landsplan.

– Det er godt for den enkelte borger at komme ud i arbejde og blive selvforsørgende i stedet for at få kontanthjælp. Grunden til, at vi er nået til under 1.000 borgere på kontanthjælp i Helsingør er, at vi har prioriteret at ansætte flere folk i Jobcentret for derigennem at få flere ud i arbejde. Det har virkelig hjulpet, konstaterer Marlene Harpsøe.

Ekstra virksomhedskonsulenter og andre medarbejdere i Jobcentret har haft held med at få kontanthjælpsmodtagerne væk fra offentlig forsørgelse. En del af den ekstra indsats bliver støttet af staten.

– Det glæder mig da at opleve, at noget af det, som vi får forhandlet på plads på Christiansborg, fungerer. I Helsingør har vi også succes med en mere håndholdt indsats med en øget kontakt til den enkelte borgere, siger Marlene Harpsøe.

Godt sikkerhedsnet

Nu er der under 1.000 kontanthjælpsmodtagere i Helsingør. Men hvor langt skal kommunen ned?

– Vi skal så langt ned som overhovedet muligt. Vi kan aldrig helt undgå, at der er mennesker, som kommer i en situation, hvor de har behov for kontanthjælp. Og så er det godt, at vi har det sikkerhedsnet til folk, som står uden indkomst og uden job. Men vi skal da se hvor langt, vi kan komme ned, konstaterer Marlene Harpsøe.

Artiklen sidst ændret: 5. oktober 2018 09:34

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Cafe Hammermollen top

Job i Nordsjælland

Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19. 4 variant feb 19
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu