Foto: Lars Johannessen

Af Dorthe Carlsen

Leder: Hvis bare det var så enkelt

https://www.kunstnershoppen.dk/

Leder: Loyal to Familia (LTF) blev tirsdag forbudt!

En ekstraordinær udmelding i Danmark, der bestemt ikke har tradition for at forbyde grupperinger og foreninger. Foreningsfrihed er en del af Danmarks demokratiske dna. Vi har friheden til at mødes om politiske anskuelser, religiøse retninger, dans, boldspil og andre fælles interessefelter. Foreningsfriheden er lige så essentiel som retten til at ytre sig. Det er derfor også vigtigt, at man er meget opmærksom og kritisk, når politiet i går meldte ud, at man administrativt forbød LTF.

Alle unge i Helsingør kender eksistensen af Loyal to Familia. Mange unge går, helt fornuftigt, i en stor bue uden om LTF-medlemmer. Men de er også unge, der bliver draget mod grupperingen.

Vores demokratiske værdier bliver sat på alvorlig prøve, når sådanne grupperinger sætter deres lyssky, voldelige og kriminelle aktiviteter i gang. Mon ikke det giver anledning til mange pricipielle diskussioner over frokost- og kantineborde. For der er ingen tvivl om, at LTF er en gruppering, der har hård og rå kriminalitet som levevej. LTF spillede en central rolle i bandekonflikten i København med mere end 40 skudepisoder på åben gade. Flere – også tilfældigt forbipasserende - blev såret og tre personer dræbt. Adskillige LTF-medlemmer sidder i fængsel med lange domme foran sig.

I Helsingør er det lykkedes for politiet i samarbejde med kommunen, boligforeninger og SSP at minimere rekrutteringen til LTF, men også at få unge ud af LTF gennem vedholdende arbejde med at sikre fornuftige og konstruktive alternativer til grupperingen. Politiet oplyser, at der er fem navngivne LFT'ere i vores område. Det tyder på, at det forebyggende arbejde er en succes.

Et forbud får ikke problemet med kriminelle grupperinger til at forsvinde, men det er et meget synligt og skarpt budskab til grupperingerne om, at vi som samfund ikke vil tolerere den form for kriminel adfærd.

Det er ikke første gang, man undersøger, om grupperinger eller foreninger skal forbydes. Det har de seneste årtier taget til. I 1998 undersøgte man, om Bandidos og Hells Angles kunne opløses. I 2002 galt det Hizb ut-Tahrir, og i 2010 - i forbindelse med endnu en bandekonflikt - overvejede man, om Hells Angles og deres støttegruppe AK81 kunne forbydes. I alle tre tilfælde vurderede man, at der ikke var grundlag for en opløsning. Men det er første gang siden 2. verdenskrig, at anklagemyndigheden tager en sag om et konkret foreningsforbud til domstolene.

Det er helt sikkert ganske fornuftigt at få afprøvet ved domstolene, om grundlaget i den aktuelle LTF-sag berettiger til at fastholde et forbud. Og ikke mindst: At få præciseret hvad der skal til, for at tage så drastiske midler i brug.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 5. september 2018 16:06

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtning til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu