Foto: Lars Johannessen

Af Josephine Vedel

Leder: Gå med!

KV-Revision, Kunde nr. 280954, Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger side

LEDER: ”Helsingør ligger ikke længere væk, end at vi kan gå hjem!”

Et smukt slogan, der blev kreeret under en 45 kilometer lange gåtur fra København til Helsingør!

To venner, helsingoranere, der bor i København, fik i vinter en sjov ide. De ville finde ud af, hvor lang tid, det tager at gå de 45 km hjem. Hjem til Helsingør. De tog selv turen i juni. Den var så vellykket, at de ville have nogle venner med på ideen. Derfor slog de op på facebook, til deres venner, at de går igen den 1. juni 2019. Vil I med?

Interessen er mere end overvældende. 33.000 har erklæret, at de er interesseret. 3.600 har meldt sig til. Nok lidt flere end de to initiativtageres respektive venner.

Det, der startede som en god ide for 20-30 venner, har udviklet sig til en event, der kan have tusinder af deltagere. De to venner har derfor søgt og fået tilladelse til at gennemføre eventen fra de politikredse, marchen skal igennem.

En gåtur hjem til Helsingør! Det er da en god ide.

Når man går, er der ikke tale om ego-præstationer, hvor det gælder om at presse sig selv til det yderste. Der er ikke tale om en konkurrence, hvor nogen er bedre end andre. Det kræver ikke udstyr for millioner. Det kræver, at man har lyst til at sætte det ene ben foran det andet og på den måde bevæge sig frem. Sammen eller hver for sig. Der er mulighed for at møde nye mennesker. For gåture indbyder til snak og fællesskab.

Det ligger lidt i tiden. Alting skal ikke nødvendigvis gå så stærkt. Eller måske er det en modvægt til hverdagen, hvor vi alle er hængt op i arbejde og andre gøremål. Det er blevet in at bevæge sig langsomt gennem landskabet. Gerne i selskab med andre, hvis man da ikke har en mission med at gå alene. Spanien, Frankrig og Portugal er fælles om Camino´en. Møn har Camøno`en. Jylland har Hærvejen og Gendarm-stien. Hvad mange ikke ved er, at to vandreruter går ud fra – eller ender – i Helsingør: Den Danske Klosterrute, en pilgrimsvandrerute snor sig fra Helsingør til Frederikshavn i Nordjylland ad små veje og stier. Virker det helt uoverskueligt, så begynder/slutter Nordkyststien også i Helsingør og går langs Nordkysten til Hundested.

En tilmelding på facebook er selvfølgelig helt uforpligtende. Men 33.000 er interesseret. Og 3.600, der har meldt sig til, er dog en klar indikator for, at interessen er stor.

Det bliver spændende og interessant at se, hvor mange, der møder op på Kongens Nytorv den 1. juni 2019 for at tage den 9 timer lange gåtur til Helsingør.

*Vi skal med. Skal du med?

 

Artiklen sidst ændret: 6. oktober 2018 11:39

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Side/logo
https://www.kunstnershoppen.dk/
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu