Drenge/pigemiddage hvor elever bliver særligt udvalgte til at opvarte de ældste elever, flugter ikke med gymnasiets værdier, oplyser rektor Henrik Boberg Bæch, Espergærde Gymnasium og HF. (Foto: Lars Johannessen).

Af Tine Zedeler

Puttefester: Rektor er klar til at straffe elever

Hornbæk Havnefest 26-28/7, 15-28/7 artikelbaner 1758546

Espergærde Gymnasium og HF’s rektor Henrik Boberg Bæch tager stærkt afstand fra de drenge/pigemiddage, som 3’g’erne afholder udenfor skoleregi.

ESPERGÆRDE: Espergærde Gymnasium og HF er med på listen over nordsjællandske gymnasier, hvor der hvert år bliver arrangeret puttefester, som elever fra 3.g inviterer særligt udvalgte elever fra 1.g til at deltage i festen. Til festerne går opgaven ud på at varte de store elever op under middagen.

Indtil i går var det ikke noget, som gymnasiets rektor var bekendt med.

– Der var en sag for nogle år siden, hvor gymnasiet gjorde meget ud af at indskærpe overfor eleverne, at man ikke ønskede den slags fester, fortæller rektoren.

– Jeg har i dag (onsdag, red.) fået oplyst, at der stadig foregår drenge/pigemiddage udenfor skoleregi. Da jeg spurgte tidligere var svaret nej. Jeg har ikke været vidende om, at det har været en praksis de senere år. Men det er nok heller ikke noget, jeg har spurgt så meget ind til. Det har ikke været et emne som sådan, fortæller rektor Henrik Boberg Bæch, Espergærde Gymnasium og HF.

Diskriminerende

Rektoren oplyser, at han tager skarpt afstand fra puttefesterne, som han mener, er diskriminerende . Ligesom det ikke er i orden, at det er de smukkeste og mest populære elever, der går i 1.g, der bliver udvalgt til at opvarte elever fra 3.g , som Helsingør Dagblad har fået oplyst af elever, der gik ud af gymnasiet sidste år.

– Det, at man vælger nogle på baggrund af udseende eller andre kriterier, får automatisk en diskriminerende karakter, som vi fra skolens ledelse ikke kan stå inde for eller anbefale. Det flugter slet ikke med vores værdi om rummelighed, siger Henrik Boberg Bæch.

Rektoren oplyser, at han har bedt om at få drenge/pigemiddagene med som punkt på dagsordenen, når elevrådet mødes på fredag.

– Jeg vil tage det op som et selvstændigt punkt og indskærpe overfor elevrådet, at det her er noget, vi tager stor afstand fra, siger Henrik Boberg Bæch.

Bortvisning som straf

Rektoren er klar til at gå skridtet videre og straffe de elever, der går over grænsen, for god opførsel. Således giver loven skoler mulighed for at sanktionere, også selv om det er i fritiden, hvis børn gør noget, der påvirker, hvordan andre elever trives i skoletiden

-Vi kan ikke forbyde vores elever at holde fester udenfor skolen. Men omvendt hvis de vælger at holde fester, hvor konsekvenserne af dem er uhensigtsmæssige, er jeg klar til at sagsbehandle og udstede sanktioner. Vores største sanktion er at bortvise elever. Det er jeg klar til. Men det skal selvfølgelig stå mål med, hvad der er sket, siger Henrik Boberg Bæch.

Omdiskuteret

Puttefester er et emne, som i flere år har været omdiskuteret i medierne. De seneste uger debatten igen været rejst i medierne efter en række artikler i BT, hvor en tidligere elev på Rungsted Gymnasium, Anja Leighton, har fortalt om sine oplevelser tilbage i 2016.

Anja Leighton har blandt andet beskrevet, hvordan en række piger skulle forsøge at få en agurk så langt ned i halsen som muligt til musiktekster som »suck my dick«. Imens stod en hestesko af drenge rundt om og heppede. Også andre nordsjællandske gymnasier har ifølge Berlingske tradition med puttemiddage – herunder Øregård Gymnasium Bagsværd Kostskole og Gymnasium samt Birkerød, Virum, Gammel Hellerup, Ordrup og Lyngby Knord gymnasier.

Artiklen sidst ændret: 5. oktober 2018 18:19

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Sørensen Byg. 501385 ordre 1757541 15.000 win juni 19/20

Job i Nordsjælland

Murer Mads Jessen Jensen april 19/20 20-25.000 win 1752360
AH modegarn  maj 19/20, 25-30000 win 1753379, skift maj, juni
Advodan april 19/20 15-20.000  win 2 banner 1753420
LaFranceshop 501042, 1751629, 10-15.000 win maj 19/20
BAAGØ,  maj 19/20 15-20.000  win 1753557

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu