Af Niels Berg

Tre omstridte caféer må ikke længere servere alkohol

Helsingør Svømmehal, Ordre 1725841 kunde 655501, 25.000 visninger side

OPDATERING klokken 15.15; Politiet har, siden publiceringen af denne artikel, orienteret kommunens bevillingsmyndighed om, at de tre cafeer, som har fået afslag på alkoholbevilling, godt må fortsætte alkoholudskænkning, indtil deres klagesag bliver afgjort. 

Bevillingsnævnet har afvist ansøgninger om tilladelse til at servere stærk øl, vin og spiritus i Café Mahan, Il Gallo Rosso og Royal Bar i Helsingør centrum. Forbuddet er øjeblikkeligt.

HELSINGØR: På et lukket møde har medlemmerne af Helsingør Kommunes bevillingsnævn besluttet sig for at give afslag på bevillingsansøgninger fra tre caféer og restauranter i Helsingør centrum.

Det drejer sig om Café Mahan i Bramstræde, Il Gallo Rosso på Torvegade og Royal Bar i Hovedvagtsstræde. Det er et enigt bevillingsnævn, der har meldt afslag på ansøgningerne, og de respektive indehavere af serveringsstederne er blevet orienteret om afgørelserne.

Med afslagene fulgte nævnet indstillingen fra kommunens embedsmænd. Det er ikke muligt orientere nærmere om begrundelsen for bevillingsafslagene til de tre steder da mødet som nævnt blev holdt for lukkede døre.

Kritisk historik

Men som Helsingør Dagblad har påvist gennem en lang række artikler om dele af restaurantmiljøet i Helsingør centrum i løbet af 2018, så peger alt på, at det er den kritiske økonomiske historik, som kendetegner personkredsen bag spisestederne, der har gjort udslaget.

Café Mahan drives således af et selskab, hvis direktør har flere konkursramte eller tvangsopløste restauranter bag sig.

Il Gallo Rosso føres videre af et selskab med den samme frontfigur, som tidligere på året gik konkurs med selv samme restaurant - og personen bag Royal Bar har etablereret udendørsservering uden tilladelse, og gik først på året konkurs med Restaurant Dansk ved Axeltorv med en gæld til det offentlige.

Klager ændrer ikke ved forbuddet

Med afslaget må caféerne ikke servere noget stærkere end lyst øl og selv om de alle har indhentet midlertidige bevillinger fra politiet i løbet af året, så ophører disse også med bevillingsnævnets afgørelse.

Restauratørerne kan klage over afslaget, men det betyder ikke at de kan fortsætte med at servere vin, stærk spiritus og øl mens en eventuel klagesag kører.

Ifølge Helsingør Dagblads oplysninger, så gælder bevillingsfratagelsen fra det øjeblik, det er meddelt indehaverne, og det skete i går eftermiddags.

Det er nu op til politiet, som selv har en plads i bevillingsnævnet, at håndhæve udskænkningsforbuddet.

dagens e-avis

køb adgang til vores e-avis

  • Søg i vores arkiv
  • Nem og hurtig adgang
  • Læs os på farten
  • Tag os med på ferie

e-avis adgang

KUN kr. 20,00

Artiklen sidst ændret: 7. september 2018 16:41

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal man tvinge flygtning til at dele bolig?

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo
prøvestenen logobanner
HF Byg 353825 1723481 top 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu