Foto: Cirkus Arena

Af Josephine Vedel

Kvæstet akrobat uden forsikring: Nu laver Arena støtteforestilling

Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo

Den kvæstede akrobat, Tetiana Korenieva, vil højst sandsynligt aldrig komme i manegen igen

HORNBÆK: Hornbæk blev endestationen for den 24-årige ukrainske cirkusartist Tetiana Koreniavas karriere.

Under en forestilling i byen den 1. august faldt hun otte meter ned på manegegulvet under et akrobatisk luftnummer. Hun brækkede næsten alle knoglerne i sin nakke, knuste sin venstre hofteskål, fik nerveskader i venstre side af kroppen og kæmper nu med flere andre alvorlige helbredsproblemer.

Hvad, der gør ulykken endnu mere tragisk, er, at cirkusartisten ikke er forsikret. Og hendes lønudbetalinger er også standset.

– Hun er ansat i den ukrainske cirkusvirksomhed Bingo Circus Theatre, som vi (Cirkus Arena, red.) har hyret til at bidrage med to numre i årets forestilling. Cirkusvirksomheden Bingo Circus Theatre modtager et honorar hver gang, de går i manegen, hvorefter Bingo Circus Theatre selv fordeler honoraret mellem sine optrædende artister. Bingo Circus Theatre har 7-8 trupper som optræder i cirkusser verden over, og det er sådan de er hyret overalt. Det er således Bingo Circus Theatre som har standset hendes løn efter ulykken, hvilket har været os ubekendt, da vi netop havde fået at vide fra Bingo Circus Theatre, at hun selvfølgelig fortsat ville få løn, lyder det fra Krisotffer Ditlevsen, presssechef hos Cirkus Arena, til TV 2 Lorry.

Danskerne har i stedet doneret tusindvis af kroner, og nu er Cirkus Arena også kommet på banen. De arrangerer en støtteforestilling i Charlottenlund.

– For at Tetiana kan få ro, både fysisk og økonomisk, så hun kan komme sig på den mest optimale måde, er det med stor glæde, at samtlige artister og al personale i Cirkus Arena kan præsentere denne særforestilling, hvor alle billetindtægter vil gå ubeskåret til Tetiana og hendes fremtidige behandling, lyder det fra Cirkus Arena.

– Cirkus Arena håber på at se så mange som muligt, så det beløb, der allerede er indsamlet i den igangværende indsamling, kan blive endnu højere, skriver man.

Forestillingen vil løbe af stablen fredag den 14. september klokken 17.00 i Carlottenlund Strandpark.

Kæreste takker danskerne for hjælp

På nuværende tidspunkt er der allerede samlet over 150.000 kroner ind. Mange af bidragene kommer fra Danmark, har Tetianas tyske kæreste.

– Den største donation vi har fået indtil nu er på 2.800 euro (omkring 20.000 danske kroner) fra en mand i København. Det er fantastisk, at man vil gøre det for en person, der ikke engang er fra Danmark, sagde Sebastian Hoffmann.

– Nogle skriver, at de har set showet og set hende falde, andre har læst om hende. Vi er så taknemmelige, sagde han.

Artiklen sidst ændret: 7. oktober 2018 13:51

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Cafe Hammermollen top

Job i Nordsjælland

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
Euronics  win win top  30.000 16/4- 18-april 19 1723144

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu