Vi har alt for få bryllupsbilleder i Helsingør Dagblad - kom nu alle sammen! - men her er et af de helt specielle.

Af Pernille Hermann

Så sødt som i meget gamle dage

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger side

Morten fik sin Freja på toppen af en vikingegrav i Nordjylland.

BRYLLUP: De forstår at sætte scenen i Dansk Folkeparti – og sådan helt privat. Det har vi her et eksempel på.

Helsingør Dagblads læsere husker sikkert, hvordan partiets medieordfører Morten Marinus brugte en annonce på avisens forside til at fri til Freja Södergran, der er tidligere byrådsmedlem i Helsingør og nu regionsrådsmedlem i Hovedstaden.

Det gjorde Marinus, fordi hans hjertes udkårne altid begraver næsen i sit dagblad som det første ved morgenkaffen hjemme på Borupgård i Snekkersten.

Asatro og menighedsråd

Nu stod brylluppet så på den magiske dato den 18.8.18., og rammerne var i den grad historiske. Vielsen foregik nemlig på jernalder- og vikingecentret Lindholm Høje ved Nørresundby, og det var der to gode grunde til. Dels er det tæt på gommens hjemegn, og dels er bruden medlem af Asa- og vanetrossamfundet Forn Sidr.

Freja Södergran lignede dog mere end yndig hvid kirkebrud end en kopi af Egtvedpigen – måske til gengæld for, at Morten Marinus gik med til en borgerlig vielse, selv om han på 22. år er medlem af menighedsrådet i Saltum-Alstrup.

Gift ved stedfortræder

Borgmester Benedikte Kiær stod på gæstelisten og skulle have foretaget vielsen, men der kom et kejsersnit på tværs. I stedet fik Charlotte H. Larsen fra byrådet i Hvidovre sin første opgave som giftefoged. Hun er medlemssekretær hos Dansk Folkeparti på Christiansborg og fortiden personlig sekretær for Morten Marinus.

– Det er forholdsvis nye regler, der gør, at man kan søge om at blive viet af en lokalpolitiker andre steder end lige der, hvor personen er valgt. Aalborg kommune har givet en generel tilladelse, oplyser Morten Marinus.

Efter vielsen var der reception i museumscafeen og fest på Helnan Phønix Hotel i Aalborg.

Artiklen sidst ændret: 7. oktober 2018 12:02

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Madam Sprunck/Strejf 220955, 1725351, 25.000 visninger logo/side
Hornbæk Dyreklinik, Kunde nr. 397804, Ordre nr. 1724863, 30.000 visninger

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu