Andreas Holm (med anførerbindet om armen) mener ikke, at FC Helsingør møder hold, der er bedre end nedrykkerne. (Foto: Claus Birch)

Af Andreas Mayerhofer

FCH-anfører: Kursen er rigtig

Lank Guldsmed, 374401, 1723974, 12.000 visninger logobanner

FC Helsingørs spil bliver bedre og bedre efter trænerskiftet for nogle uger siden, men der er et stykke vej endnu, mener anføreren. I morgen kommer Thisted til Helsingør, og her skal FCH være skarpere i felterne.

FODBOLD: Mens nedrykkerne fra FC Helsingør har haft en moderat skuffende sæsonstart med ni point i syv kampe og en tidlig pokalexit i onsdags til Næstved, så har søndagens gæster fra Thisted klart leveret over forventning.

Nordjyderne har et af divisionens laveste budgetter, men ligger alligevel på tredjepladsen – á point med Viborg og tre point efter HB Køge.

Derfor er opgøret et af dem, som FC Helsingør gerne skal vinde for at hænge på i den topstrid, som man har meldt ud som målsætning for sæsonen.

Anfører Andreas Holm er ikke i tvivl om, at FC Helsingørs logo bør figurere ud for en af de øverste placeringer, når man kigger i tabellen.

– Vi har kvaliteten til at være tophold. Det mener jeg ikke er til diskussion, for vi møder ikke hold, der er bedre til fodbold, end vi er, slår han fast.

Ingen trylleformular

Holm er på den anden side ikke bleg for at indrømme, at de seneste halvanden måneds resultater har været under middel. Alligevel er der optimisme at spore hos forsvarsspilleren.

– Vi har skiftet træner, og han kommer jo ikke med en trylleformular, som får det hele til at spille på en dag, men jeg synes helt klart, at der er bedring i spillet. Vi har et godt udtryk i kampene, og kursen er rigtig. Så kan det godt være, at resultaterne ikke er helt, som vi ønsker, men det har jeg tiltro til, at det nok skal komme snart, siger Andreas Holm.

– Og så er vi simpelthen nødt til at være skarpere. Det er ikke kun angriberne, der skal score flere mål. Det er også os i forsvaret, der skal spille til nul oftere, og det er hele vejen rundt, at vi lige skal spænde til. Når det sker, så vinder vi også kampene. Jeg håber da virkelig, at det bliver tilfældet på søndag mod Thisted, konstaterer Holm.

Rigelig mængde chancer

Marc Thevis, som var manden, der overtog tøjlerne fra Christian Lønstrup for et par uger siden, er mildt sagt træt af nederlaget til Næstved i pokalen efter straffesparkskonkurrence, men troen på sine tropper er intakt.

– Jeg synes, at vi spiller god fodbold, og vi skaber rigeligt med chancer til at vinde vores kampe. Der er ingen tvivl om, at vi skal have knækket koden i forhold til at have en højere udnyttelsesprocent af vores chancer. Men folk skal ikke være i tvivl om, at alle i FC Helsingør de lever fodbold hele døgnet, og der bliver arbejdet enormt hårdt hver eneste dag på at blive dygtigere. Jeg ved det, for jeg ser det, siger træneren.

Tre spillere ude

Han lægger ikke skjul på at søndagens kamp er en af dem med en hel del på spil.

– Vi spiller jo finaler hver eneste uge, og vi skal meget gerne vinde over Thisted, som er et godt hold. De er et meget godt billede på, hvor lille niveauforskellen er i 1. division. Alle kan spille op mod alle – og gør det, siger marc Thevis.

Han må undvære Daniel Jørgensen, der fik rødt kort med dertilhørende karantæne mod Næstved, mens Douglas Ferreira og Christian Køhler døjer med småskader.

Hvordan Marc Thevis og FC Helsingør stiller op mod Thisted kan opleves på Helsingør Stadion søndag eftermiddag klokken 13.45.

Artiklen sidst ændret: 7. oktober 2018 15:01

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x

Job i Nordsjælland

michaelford.dk/holger danske 1753424
Malerfirmaet Nordkysten april 19/20 15-20.000 win win 1752452
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Nybolig april 19/20 10-15.000 win 1753046
Kaiser april 19/20 15-20.000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  1751635

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu