Af Jesper Munch Nielsen

Hvem skal næste gang have hæderfuld Helsingør-medalje?

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19 side artikel

Helsingør Dagblads Lars Johannessen fik medaljen i 2017. Nye forslag efterlyses af Helsingør Kommune.

HÆDER: Der er altid en bagside af medaljen, siges det. På bagsiden af Helsingør Medaljen står der en varedeklaration. En slags fra- og hvorfor-kort.

“Fra Helsingør By som anerkendelse af fortjenstfuld indsats”. Sådan står der med store bogstaver på medalje-bagsiden. Og hvem har så ydet en sådan fortjenstfuld indsats? Det efterlyser Helsingør Kommune gode bud på.

Kommunen har nemlig en håndfuld af den historiske Helsingør Medalje tilbage. De skal da ud og gøre mennesker, der har gjort Helsingør bedre, glade, er tanken.

Derfor kan borgerne frem til den 1. november komme med forslag til kommunen på personer, der er værdige til at modtage medaljen.

Man kan læse mere og indstille sine medalje-kandidater på kommunens hjemmeside – på adressen www.helsingor.dk/medalje.

Traditionen genoptaget

Sidste år blev Helsingør Medaljen efter en årelang pause uden uddelinger genoplivet.

Politikerne vedtog, at det var en god idé at genoptage traditionen. Og de besluttede, at alle helsingoranere kan foreslå kandidater.

Det er Helsingør Byråds førende udvalg, økonomiudvalget med borgmesteren i spidsen, der i sidste ende bestemmer, hvem der skal modtage medaljen – dog efter indstilling fra administrationen.

Og sidste år blev der så uddelt medaljer til den højt respekterede borgmestersekretær Lisbeth Ekstrand samt Helsingør Dagblads fotograf Lars Johannessen og fotograf Arne Magnussen, som begge i årtier og mere til har fotograferet og bekrevet Helsingørs liv og udvikling i et utal af billeder.

Sigurds forslag

Det var tilbage i 1953, at Helsingørs daværende borgmester Sigurd Schytz foreslog, at kommunen uddelte en medalje til mennesker, som havde gjort en fremragende gerning for byen eller personer, der ved deres arbejde eller indsats havde bidraget til at give Helsingør By anseelse eller fremgang.

Samme år blev medaljen uddelt til tre personer – blandt andet to af de helt store i Helsingørs historie, nemlig nemlig Peder Christensen, også kaldet Kong Peder, der var Helsingørs borgmester fra 1919 til 1946 og H. P. Christensen, direktør for Helsingør Skibsværft i en årrække.

Uddelingen af den næste omgang Helsingør Medaljer vil ske forud for årets sidste byrådsmøde, mandag den 17. december 2018.

Artiklen sidst ændret: 7. oktober 2018 14:18

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Job i Nordsjælland

BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Helsingør Bistro, 398962, 1724216, 20.000 visninger side
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu