Af Andreas Mayerhofer

Angrebskrise fortætter i Helsingør

KV-Revision, Kunde nr. 280954, Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger side

Med et unødvendtigt nederlag på hjemmebane til Thisted er FC Helsingør dumpet dybt ned i 1. division. Spillet er fint, men der kommer slet ikke nok mål. Mod Thisted blev det til nul mål – igen.

FCH – Thisted 0-1 (0-0)

0-1 Sakari Tukiainen (56.)

Tilskuere: 1.092

FODBOLD, 1. DIVISION; FC Helsingør gik ind til sæsonen med en målsætning om at score i alle kampe. I de seneste fem 1. divisionskampe har modstanderholdet fire gange gået fra banen med et clean sheet. FC Helsingør har spillet godt i flere af disse kampe, og det var også tilfældet mod Thisted. Der bliver bare ikke scoret mål, og så løb nordjyderne med alle tre point.

Det var bestemt ikke fortjent ud fra spil og chancer, men heller ikke i denne uge er der indskrevet noget om fortjent/ufortjent i tabellen.

– Man konstaterer, at vi prøver gennem hele kampen, og vi kommer også til chancerne. Men vi har svært ved at få bolden i mål. Jeg ved, hvad årsagen er, men vi ligner ikke et hold, der spiller uden selvtillid. Vi mangler mål, og de skal nok komme, men det er ikke selvfølgelig ikke så sjovt lige nu efter at have tabt til Thisted i en kamp, hvor vi havde bolden hele tiden, sagde assistent-trææner Brian Gellert.

Efter en god start af FC Helsingør var det Thisted, som først kom til chancerne.

Mikkel Bruhn leverede en god redning på et frit hovedstød fra Thisted-angriberen Sakari Tukianen, og på det efterfølgende hjørnespark hoppede og dansede bolden på mållinjen, inden bolden blev sendt ud af “kommunen”.

Det så ud til at vække hjemmeholdet igen, og der blev lagt et godt pres på nordjyderne, der kvitterde med at gå i snegletilstand, da hele holdet blev trukket ned i forsvaret i en ekstremt kompakt formation på kanten af eget felt.

Betondefensiv

FCH kom sporadisk til chancer, men det var hovedsageligt skud fra distancen, der tvang gæsternes keeper ud i redninger.

Thisted er top 3 fordi, holdet forsvare vældig stærkt og samtidig er i besiddelse af en effektiv kontramaskine. Sidstnævnte havde FCH forberedt sig godt på, og derfor blev det de blå-hvide, som igen og igen førte bolden frem. Frederik Bay og Jonas Henriksen gjorde det godt på kanterne, hvor fra de ofte fik lagt bolden ind i feltet, og et par gange lev det også til muligheder, men den helt åbne mulighed kom ikke før pausen.

Et fint billede på Thisteds tilgang indtraf få minutter inde i anden halvleg, hvor FC Helsingør ganske vist havde bolden, men gæsterne havde helt kontrol med situationen, da bolden blev trillet rundt på FCH’s banehalvdel. Alligevel skreg forsvarsstyrmand Lukas Enevoldsen “FALDE, FALDE, FALDE!” for at kalde tropperne tilbage. Thisted-forsvaret var fem mand alene med FC Helsingør-angriberen Nicolas Willumsen. Den 17-årige spydspids fik sin første startplads i sæsonen.

Thisted foran

10 minutter efter pausen skete så det, der absolut ikke måtte ske for FCH.

På et hjørnespark fik Thisted snittet bolden videre, og inde foran mål fik Sakari Tukianen endnu en mulighed med hovedet, og en meter fra mål svigtede han ikke.

0-1 og en massiv forsvarsmur foran sig lignende bestemt ikke en opgave for helsingoranerne, der har haft massive offensive problemer i stort set hele sæsonen.

Spillet og engagementet hos helsingoranerne kan der ikke peges fingre ad. De kæmper fint og spiller godt mellem felterne. De har bare umådeligt svært ved at slå kapital af boldovertag og teknisk overlegenhed. Der er bare ikke nogen i truppen i øjeblikket, der kan få prikket hul på målbylden, så der kommer et flow i scoringerne.

Der kom flere gode chancer i slutfasen, hvor FC Helsingør hældte en masse bolde ind i feltet, men der var fortsat ikke nogen, der magtede at putte kuglen i kassen.

Så selvom FC Helsingør dominerede kampen, så gik de igen fra banen uden udbytte af anstrengelserne. Det er mere end vanskeligt at se, hvem der skal levere målene. Mod Thisted fik Willumsen chancen, men han ligner – heller – ikke svaret her og nu, selvom han kæmpede bravt. Det er bare ikke nok i FC Helsingør i øjeblikket.

– Vi slog om i en ny mere offensiv formation, fordi vi vidste Thisted ville stå dybt. Jeg synes, vi så rigtigt, for vi skaber chancerne, der skal til. Nicolas Willumsen kommer ind og gør en fin figur, men mangler måske lige 20 centimeter, for at få raget bolden helt til sig, når bolden kommer til ham i boksen, og han har også nogle okay afslutninger. Det skal nok vende. Jeg ser dem til træning hver dag, og der hakker de bolden i kassen. Nu skal vi have overført det til kamp, sagde Brian Gellert.

– Det er ikke første gang at vi står i en svær situation, og det bliver ikke sidste gang. Men jeg kan huske sidst, vi var i 1. division, der spillede vi syv kampe uden at vinde i efteråret. I foråret rykkede vi op, fortsatte assistenttræneren.

Nu venter to kampe, hvor FC Helsingør meget gerne skal finde sæsonens første udebanesejr frem, hvis håbet om en topplacering skal bevares.

Med ni point er FCH kun to point over nedrykningsstregen, hvor under Silkeborg ligger med syv point, men med en kamp i hånden, mens der er seks point op til top 3.

FCH (4-4-2); Mikkel Bruhn – Jonas Henriksen, Pascal Gregor, Andreas Holm, Frederik Bay (83. Frederik Roepstorff) – Anders Holst, Mikkel Basse (66. Nicolas Mortensen), Patrick Olsen, Matheus Leiria (75. Martin Fisch), Carl Lange – Nicolas Willumsen.

Advarsel: Emil Lagergaard (62.), Mathias Pedersen (64.), Pascal Gregor (78.), Laurits Sørensen (85.), Nicolas Mortensen (93.)

Artiklen sidst ændret: 9. oktober 2018 17:06

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Apperupvej e-mægler 397432 40.000 win

Job i Nordsjælland

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Cafe Hammermollen top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu