Af Claus Kjærsgaard

Møgbeskidt ukulele-rap og bulgarsk a capella til Knejpe Festival

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side

Helsingør lægger snart værthuse til den ottende udgave af Knejpe Festival. I år blandt andet med nogle meget direkte tekster fra en ukulele-sangerinde.

KNEJPE FESTIVAL: En øl eller tre, ledsaget af musik fra en algerisk mandolinspiller, et bulgarsk a cappellakor eller Ukulele Hanne.

Det er en del af tilbuddet, når Helsingørs brune værthuse snart åbner for en ny udgave af Knejpe Festival.

Fredag den 5. oktober og lørdag den 6. oktober finder den ottende udgave af Knejpe Festival sted.

I år kan man opleve godt 60 gratis koncerter på de små knejper og hyggelige værtshuse.

19 bands spiller op og blandt nyhederne er Ukulele Hanne, der har fået stor opmærksomhed for hendes fortolkninger af meget direkte hiphop-tekster som for eksempel Suspekts “Sut den op fra slap”.

I en lidt anden kategori kan man møde 22 kvindelige korsangere med speciale i bulgarsk a cappella kormusik, Gasoline – Gasolins smukke lillesøster og de “Två Otrevliga Flickor”.

Arrangørerne beskriver selv årets program som at “sanddru sømandsviser møder vindblæst verdensmusik”.

I år finder Knejpe Festival steder følgende steder i Helsingør:

* Københavneren

* Borgerkroen

* Holger Danske

* Hold An

* Axelhus

* Cafe Valdemar

* Skibsklarerergaarden

* Toldkammeret

* Sundbussernes Café Pernille’s.

– Festivalen er jo blevet lidt af et tilløbsstykke med fyldte barer, køer langt ud på gaden, og hvor både hoteller og restauranter er booket godt. Også resten af året lever festivalen i form af de forskellige produkter, der er lavet til festivalen – fx Knejpe-øllen. Igen i år glæder vi os – som vi gør hvert år – til at byde inden for til en todages folkefest,fortæller Heidi Koch, ejer af Københavneren, og som har været med i Knejpe Festival fra begyndelsen i 2011.

Fra år til år udvikles festivalen, og i kølvandet på de mange koncerter, er der bl.a. skabt Knejpe-øl, Knejpe-flaskeposter, Knejpe-krus, Knejpe-lighter og Knejpe-crawl. Under årets festival vil det være muligt at købe Knejpe-øl, -krus og lighter på alle knejperne op til og under festivalen.

Rekordstor opbakning fra lokal erhvervsliv

Igennem festivalens mangeårige historie har Knejpe Festival udviklet sig til en solid publikumssucces med fyldte barer overalt i byen og et træk på ca. 2000 gæster over de to dage, hvilket svarer til festivalens maksimale kapacitet.

Det har længe været en ambition, at festivalen i højere grad har skullet stå mere sikkert på sine egne skibskæve og kalveknæede ben. En ambition, der ser ud til at lykkes mere og mere:

– Ambitionen er, at Knejpe Festival skal være økonomisk bæredygtig, og med de mange gratis koncerter har festivalen brug for al den opbakning, den kan få. I foråret skød knejpe-ejerne derfor en kampagne i gang, der har haft til formål at skabe synlighed og økonomisk opbakning fra det lokale erhvervsliv. Resultatet har været et rekordstort økonomisk skulderklap, og vi glæder os naturligvis meget over, at festivalen har vundet så stort indpas i byen, fortæller Søs Krogh Vikkelsøe, festivalle der, Knejpe Festival.

Artiklen sidst ændret: 10. oktober 2018 11:24

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Job i Nordsjælland

Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Rexbriller, Kunde nr. 285695, Ordre nr. 1725517, 30.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu