Af Josephine Vedel

Klumme: Mit liv på 75 kvadratmeter

Nordkysten Dyrehospital – artikelbanner

Min lille familie og jeg har købt en ny lejlighed.

De sidste 10 år har vi ellers boet i den samme lejlighed, og de 75 gode kvadratmeter og de dertilhørende vægge har lyttet til et liv i sin største forandring. Mit liv.

Jeg flyttede ind som 25-årig. På det tidspunkt var jeg i gang med en kandidatuddannelse. Min bacheloruddannelse var gået med fester, hygge og eksaminer.

Men efter seks måneder i Spanien flyttede jeg ind i lejligheden sammen med min kæreste. Vi fejrede indflytningen med alle vores venner, og livet var simpelt og godt.

Men voksenlivet kom snigende ind på mig. Jeg var ikke landet på den rigtige uddannelse, og jeg kunne mærke presset på mine skuldre. Fremtiden, forventningerne og tvivlen. Jeg var nødt til at melde mig ud af min uddannelse og græd fortvivlede tårer i lejligheden, mens jeg syntes, at alle andres liv var mere perfekt end mit. Samtidig opdagede vi, at badeværelset skulle udskiftes på grund af et ulovligt installeret afløb.

Midt i min egen og vores badeværelses identitetskrise mistede jeg min kære farmor. Hun betød meget. I hendes bo fandt jeg en gipsnisse og et bord. Når jeg kiggede på dem, forestillede jeg mig, hvor og hvordan de ville se ud i lejligheden. Jeg tog dem med hjem.

Badeværelset blev lavet, og jeg kom ind på en anden uddannelse. Drømmeuddannelsen. Jeg knoklede løs og blev færdig. Jeg fik et arbejde.

Vi malede de 75 kvadratmeter. Det trængte. Så blev jeg gravid. Vi lavede det lille værelse, der ellers havde fungeret som spisestue/kontor/roderum, om til børneværelse med museum-turquoise (det hedder den) farve.

Vores søn kom ved et akut kejsersnit. Vi vænnede os alligevel hurtigt til livet som forældre. Alle vores venner var det samme sted med enten en nyfødt eller en lidt større og nummer to på vej.

Men vores venner begyndte at flytte ud i villaer med haver og trampoliner. Vi valgte at blive på vores 75 dejlige kvadratmeter.

Vi blev en familie, der afleverede klokken 8 og hentede klokken 16.30, der gik på legepladser og lavede madplaner.

Vi arrangerede og fejrede julen i lejligheden. Min farmors gipsnisse stod i lejlighedens bredeste vindueskarm.

Jeg blev gravid igen. Det var en omvæltning at være fire beboere på de 75 kvadratmeter. Men tingene fungerede i de trygge rammer.

Nu er vores mindste dreng så begyndt at lege, og væggene i lejligheden virker som om, at de er rykket tættere sammen. Der er madrester og “andet” på væggene og legetøj overalt. Nu står der to små senge i det lille rum.

Min kæreste og jeg har hele tiden sagt til os selv, at lejligheden var vores hjem. Men det er den ikke mere. Det er lejligheden, hvor jeg blev 30. Det er lejligheden, hvor jeg blev mor. Det er drengenes første hjem, men nu er det tid til et andet hjem.

Det gør ondt at lukke døren til de 75 kvadratmeter.

At tænke på, at vi i stedet for at lukke os ind, skal gå forbi lejligheden og mindes de gode gamle dage, hvor livet ikke bestod af bekymringer, afleveringer og madplaner.

Men sådan er livet jo. Ikke?

Artiklen sidst ændret: 11. oktober 2018 11:59

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Din særlige pleje 396263, 1754223, 15-20.000 win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633, skift 29/5
Forsyning 375774 1729995 win juli 18/19
Fliserensning.dk april 19/20 15-20.000 win 1753334, skift 3/5, 2/7
Din særlige pleje 396263, 1754223, 15-20.000 win maj 19/20
Jobo Bilcenter, 374274, 1754440, 20-25.000 win maj 19/20, klargøring

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu