Helsingør Dagblads chefredaktør (Foto: Lars Johannessen)

Af Bo Christensen

Leder: Velfærd kan blive en god forretning

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side

Velfærdsteknologi er et af de områder, der har et stort potentiale i Danmark. Derfor er det bestemt ikke nogen skæv idé byrådsmedlem Claus Christoffersen lancerede i Helsingør Dagblad i går. Han foreslår, at Helsingør skal satse på at blive et vækstcenter for velfærdsteknologi. Første skridt er en workshop for velfærdsteknologi i 2019. En workshop der skal kickstarte et netværk af virksomheder i området, som udvikler og producerer velfærdsteknologi.

I Odense er det lykkedes at blive et center robotteknologi. I Århus har man opbygget IT-byen Katrinebjerg. Og i Helsingør er visionen om at være en kulturby også lykkedes. Så når en kommune sætter sig for virkelig at satse på et område eller en niche, så kan det sagtens lykkes. Men det kræver naturligvis, at man samler kræfterne og satser fuldt og helt på det.

Kigger man først på Danmark bredt set, så har vi gode forudsætninger for at udvikle velfærdsteknologi, som senere kan eksporteres til resten af verden. Vi har et stærkt grundlag i form af veluddannede og idérige mennesker, der formår at arbejde sammen og tænke kreativt og på tværs af faggrænser. Udover at vi har de rigtige kompetencer, så er vi også et land, der i flere årtier er gået foran, når det gælder velfærd. Derfor har vi en stor troværdighed ude i verden, når det kommer til velfærd.

Helt konkret vil det kræve et samspil mellem udviklere, virksomheder og kommunen, hvis Helsingør skal blive et vækstcenter for velfærdsteknologi. Her kan kommunen måske skele til den måde, som Catch-uddannelsen er bygget op på og overføre idéen til dette nye område. Men fremfor alt skal kommunen være indstillet på at være en aktiv medspiller, som eksempelvis giver virksomhederne bag velfærdsteknologien mulighed for at teste nye produkter i samarbejde med byens plejehjem og i hjemmeplejen – på en etisk forsvarlig måde.

Udover at skabe vækst i Helsingør, så kan velfærdsteknologien også spare kommunen for øgede udgifter til ældrepleje. Nu er det jo ikke sådan, at ældre bare skal parkeres med en talende bamse og en robotstøvsuger. For den menneskelige omsorg er også en del af plejen. Men spørgsmålet er, om vi ikke som familier og borgere har udliciteret for meget af samværet med vores ældre til kommunen? Hvis velfærdsteknologien kan aflaste omkring det praktiske og vi som familier, borgere og frivillige i højere grad er sammen med vores ældre, så hænger økonomien i velfærdsstaten og kommunerne betydeligt bedre sammen. Der er derfor flere gode grunde til, at idéen om Helsingør som vækstcenter for velfærdsteknologi er værd at forfølge.

Artiklen sidst ændret: 11. oktober 2018 14:02

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Stengade apotek 68802 15-20.000 win juli 19/20 1757905, solcreme 4/7-1/9 19, skift 19/7

Job i Nordsjælland

Nyrup hus center for job 1755113, 15.000-20.000 win maj 19/20
Skydeselskabet 373553 april 19/20. 10-15.000 win win. 1751627
KV-Revision, 280954,  1752052, 15-20.000 visninger win maj 19/20
BAAGØ,  maj 19/20 15-20.000  win 1753557
Louise Klinikken, 397931, 1754223, 10-15.000  win maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu