Helsingør Dagblads chefredaktør (Foto: Lars Johannessen)

Af Bo Christensen

Leder: Fik folkeskolereformen en chance?

Handelsbanken april 19/20, 20-25.000 win win 1752365

Leder: UU, FF og lektiecafé. Forældre til børn i den danske folkeskole skulle, da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, sætte sig ind i helt nye termer og en ny måde deres børn skulle gå i skole på. Og det skulle både elever og lærere naturligvis også. Heldagsskolen var på det tidspunkt retningen. Og med understøttende undervisning (UU), faglig fordybelse (FF) og lektiecafé var der opbrud i den vante måde at undervise på. Der skulle arbejdes mere på tværs af fagene, der skulle mere bevægelse ind i skoledage, som også blev betydeligt længere end før.

Reformen fik en hård start på mange folkeskoler, fordi lærerne var rasende over den nye arbejdstidsaftale, som endte med at blive dikteret ved lov. Mange steder gik vreden over de nye arbejdstider, og måden de blev trumfet igennem på, ud over lærernes engagement i de nye idéer fra skolereformen. Den blev flere steder mødt med decideret modvilje.

Hos undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance har der også helt fra begyndelsen været modstand mod folkeskolereformen. Og det er jo for så vidt en ærlig sag, at man tror på en anden retning for folkeskolen. Men der er en årsag til, at partierne på Christiansborg gerne vil have meget brede forlig bag reformer i folkeskolen. For det giver stabilitet, så der ikke hele tiden skal laves noget om, når nye partier får magten. Men nu har undervisningsministeren og regeringen altså sat sig for at ville justere reformen, to år før den skal evalueres. Skoledagen skal igen gøres kortere, og der skæres især ned på antallet af UU-timer.

Læs også: Skoleleder: Regeringens udspil er upassende

Men man kan godt spørge sig selv, om Folkeskolereformen nogensinde har fået en reel chance for at komme til at fungere? Blev det i stedet en selvopfyldende profeti, at UU, FF og lektiecaféer aldrig kom til at virke efter hensigten. Der var fra begyndelsen massiv modstand fra lærerne, og en betydelig andel af forældrene (og dermed også vælgerne) var heller ikke vilde med de lange skoledage og de nye forkortelser på skoleskemaet. Så ret hurtigt begyndte politikerne på Christiansborg også at ryste på hånden. Og så er chancen for at holde kursen ikke ret stor.

Som i mange andre af livets forhold, så er der mange forskellige veje til succes og i dette tilfælde en god folkeskole. Men en zig-zag-kurs, hvor forandringerne ikke får mulighed for at slå rod, det er næppe nogen god idé. Folkeskolen er simpelthen for stor en supertanker til at kunne følge med, når retningen ændrer sig konstant.

Artiklen sidst ændret: 12. oktober 2018 11:23

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Kaiser april 19/20 15-20.000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  1751635

Job i Nordsjælland

Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633, skift 29/5
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win 1752485
Vi samler Helsingør 1755837 Bliv hørt 18/6 side + logo
Restaurant Helsingør Golf, maj 19/20, 10-15000 win 1752529
Nyrup hus center for job 1755113, 15.000-20.000 win maj 19/20

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu