Af Jesper Munch Nielsen

Se de Helsingør-sundhedshuse, som dommerkomite ikke valgte

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side

Her er de to bud på et nyt sundhedshus, der ikke bliver realiseret ved Prøvestenen.

PLANER: Med over 14.000 kvadratmeter og en prisseddel på cirka 250 millioner kroner bliver Helsingør Kommunes byggeri af et nyt sundhedshus ved Prøvestenen de kommende års største lokale byggeri i Helsingør. En dommerkomite med politikere, embedmænd og fagfolk inden for arkitektur og sundhed har valgt det projekt, der skal gennemføres.

De to andre projekter, der også var med i tredje og sidste udbudsrunde, blev rost, men fravalgt. Her har man nu chancen for at se, hvordan sundhedshuset altså ikke kommer til at se ud.

Et vartegn for velfærd

Det ene bud kom fra GVL Entreprise i samarbejde med blandt andre Rubow Arkitekter. “A Room With A View” bliver projektet i fem etager kaldt.

“Helsingør Sundhedshus skal opleves som en udstrakt hånd, der inviterer patienter og pårørende indenfor. Arkitekturen og de rumlige forløb er enkle og entydige. Bygningen favner og guider sine brugere gennem indre logiske forløb og ud i de skønne, grønne omgivelser”, hedder det i GVL Entreprises præsentation.

Projektet arbejder ud fra flere dogmer – blandt andet, at alle pladser og fællesområder skal have udsigt til natur og adgang til sol, og at parken skal være tilgængelig for husets og områdets brugere, og endelig at arkitekturen skal sikre, at der i huset både er plads til aktivitet og ro til at blive rask.

“Vi har designet Sundhedshuset som et moderne sanatorium, hvor lys, luft og udsigt er centrale og ledende værdier for alle husets brugere”, forklares det i GVL Entreprises materiale. Hovedbygningen i projektet er udlagt som en såkaldt panoramisk krum skive, “der favner det store, ekstensive landskab”, som der står. Og sanatorium-sammenhængen med “fokus på luft, lys og udsigt kan aflæses fra alle sider og gør byggeriet til et vartegn for byens velfærd”, beskriver arkitekterne.

Sundhed i hele huset

Det andet bud kom fra entreprenørfirmaet Kornerup med blandt andre arkitekterne Dall & Lindhartsen og PLH Arkitekter.

Også i det vifteformede projekt har nærheden til naturen været et integreret element. “Sundhedshuset i det grønne” skriver Kornerup om projektet.

“Det har i designet af det nye sundhedshus været afgørende at skabe en bygning, som åbner sig mod det grønne areal, og på den måde etableres både en visuel og fysisk forbindelse mellem de indvendige funktioner og de udvendige grønne arealer til glæde for personalet og brugerne af huset”, står der i præsentationen.

Et andet element i Kornerup-projektet er, at hele huset skal være til sundhed og skabe sundhed – også trapper, stier, vindueskarme og så videre.

“Et vigtigt tema for vores disponering og indretning af sundhedshuset og landskabet omkring har været at designe et hus, som er sundhedsfremmende, og hvor der er synlig fokus på genoptræning og sundhed i bred forstand. Rundt omkring i huset kan nicher, gangarealer, trapper, ventearealer derfor indrettes således, at husets brugere kan lave genoptræningsøvelser af forskellig art… Disse små og større områder kan designes på en kunstnerisk måde således, at sundhedshuset, træningen og bygningsintegreret kunst smelter sammen”, forklarer Kornerup-projektets arkitekter.

Artiklen sidst ændret: 12. oktober 2018 14:21

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 top

Job i Nordsjælland

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
Backe vin 374334 1725521 7/5 og 1 år frem  Visninger pr. md. 25.000 delt i 2 mat. Vin logo og top. Gin sky og side
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
Euronics  win win top  30.000 16/4- 18-april 19 1723144

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu