Dansk turisme finder inspiration i Helsingør
Visit Denmark bruger Helsingør som stedet , hvor de finder ud af, hvordan de kommende års turistkampagne skal se ud.
HELSINGØR: – Helsingør har rigtig meget at byde på. Ikke kun med bygninger, men også med stemning, siger Flemming Bruhn, der er direktør for VisitDenmark.
Han er sammen med 80 andre ansatte i VisitDenmark i disse dage på besøg i Helsingør. Missionen er netop at finde den uhåndgribelige og særlige danske stemning, som man kan bruge til at brande Danmark som turistland.
VisitDenmark arbejder i øjeblikket på at udvikle den strategi eller måde man vil “sælge” Danmark som turistmål på i de kommende år.
Arbejdet med den nye strategi skal være færdigt sidst på året, så den kan bruges i det kommende års kampagner.
Tirsdag blev VisitDenmarks ansatte vist rundt i byen af historiefortæller André Andersen, der måske gav lidt inspiration med sine beretninger.
Artiklen sidst ændret: 13. oktober 2018 12:53
Den gode tone
- Respekter fællesskabet
- Overskrid ikke grænsen
- Vær med og hav det sjovt