Af Niels Berg

Så blev skatteydernes mishandlede kunstværk reddet

Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger side

En bestyrtet kulturudvalgsformand, en ærgerlig kunstner og vrede borgere kræver en forklaring på, hvorfor et hjemstavnsbillede til 40.000 offentlige kroner står uden for et forladt værksted.

HELSINGØR: For cirka fem år siden erhvervede Helsingør Kommune sig et kunstværk af Malene Nors Tardrup.

Det var komponeret af hundredevis af små private fotografier, som var doneret af beboere på Vapnagård og Nøjsomhed i forbindelse med projektet “Hjemstavnsbilleder”.

Mosaikken af private fotos blev til et motiv med græssende køer på en eng. Kommunen betalte kunstneren 40.000 kroner for værket med støtte fra Statens Kunstfond og erhvervede det senere med henblik på at udstille det i forskellige sammenhænge. Men det blev ikke ligefrem Charlottenborg, værket kom til at hænge i.

I sidste uge dukkede det op – ikke i en kunsthal eller i en offentlig institution, men derimod stående under et halvtag op ad muren til et forladt værksted på Ellehammersvej i Helsingørs industrikvarter, ganske få skridt fra en afbrændt knallert. Det så ud som om det var stillet ud til storskrald – i “hundepisserhøjde”.

Dårlig stil

Ingen ved, hvordan kunstværket endte på den måde, men den konstituerede formand for Helsingør Kommunes kulturudvalg Michael Mathiesen kræver en forklaring.

– Jeg aner ikke hvorfor billedet står uden for en bygning på Ellehammersvej, og hvor længe det har stået der. Men det er i den grad dårlig stil at kommunens indkøbte kunst bliver behandlet på den måde, siger han til Helsingør Dagblad.

– Det er i hvert fald ikke det, jeg forbinder med kunst i byrummet, og det må simpelthen være en forglemmelse, med mindre det er blevet stjålet et sted og efterladt der. Det må vi finde ud af, fortsætter Mathiesen.

Også kunstneren bag billedet, Malene Tardrup, er nedbøjet over værkets skæbne.

Respektløst

– Det var Helsingør Kommune der købte værket. Jeg er da også lidt forundret og ærgerligt over, at de behandler deres kunst (mit kunstværk) på den respektløse måde, siger hun til Helsingør Dagblad.

Bendt og Jytte Olesen, som fandt billedet og satte Helsingør Dagblad ind i sagen, er chokeret over dets skæbne.

– Hvordan kan folks private billeder blive behandlet på denne måde? Hvis kunsten ikke skal bruges mere, bør det vel destrueres, når det nu er lavet af folks private billeder, mener Jytte Olesen.

– Vi er i hvert fald glade for, at vi ikke deltog i dette projekt, når der ikke er respekt omkring de mange billeder, tilføjer hun.

Artiklen sidst ændret: 14. oktober 2018 13:15

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu