Frem med programmet, hvad skal vi nu opleve på nORD? Der var mange mennesker på Helsingørs store litteraturfestival. (Foto: Lars Johannessen).

Af Jesper Munch Nielsen

750 var til festival om ord fra nord

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128

Kulturværftet holdt fest for litteraturen fra de nordiske lande, og nORD vokser sig bedre og bedre.

FESTIVAL: Igen i år var litteraturfestivalen nORD på Kulturværftet i Helsingør et hit. Besøgstallet holdt, og festivalstemningen voksede. Og forfatterne? De var glade og vurderede, at Helsingør var det helt rigtige sted at holde netop det arrangement, som i år strakte sig over fredag og lørdag.

– Vi må sige, at nORD har været en succes igen i år. Der har været samme antal besøgende som sidste år, men der er flere, der i år har købt todages-billetter og været der begge dage. Og festivalstemningen har været markant større i år. Det er netop, vi gerne vil skabe. Vi har været bedre til at få huset til at hænge, siger Søren Mørk Petersen, bibliotekschef i Helsingør.

Mange udefra

750 betalende gæster nåede besøgstallet op på. Og der var en god blanding af lokale gæster og festivalgængere, som ikke lige bor i Helsingør, på nORD.

– Heldigvis er der mange lokale, men vi kan se, at der også er mange, som kommer udefra. Vi trækker gæster fra hele Sjælland og fra Sverige. Og til dem, der kommer langvejs fra, vil vi gerne udvikle festivalpakker med hotelovernatninger, restaurantbesøg og besøg på Kronborg og museer. Det vil vi arbejde henimod, siger Søren Mørk Petersen.

Mere lyst til at læse

Det er, som festivalnavnet antyder, nordisk litteratur, som nORD sætter fokus på. I år var der besøg af blandt andre forfatterne Leonora Christina Skov, Kim Leine, Helle Helle og Dorthe Nors fra Danmark.

– Vi har lavet en brugerundersøgelse blandt festivaldeltagerne, og nærmest alle siger, at de har fået mere lyst til at læse og er blevet introduceret til flere forfatterskaber på denne her festival. Det er jo fedt, at folk også får oplevet en masse nyt. Responsen fra forfatterne er også virkelig god. Mange har sagt, at det da er det smukkeste sted, man kan lave en nordisk litteraturfestival, siger Søren Mørk Petersen.

Af høj klasse

Der er også nORD-ros til Helsingørs fungerende borgmester Henrik Møller, der normalt også er formand for kulturudvalget. Han kalder festivalen for en fornøjelse.

– Det er en festival af høj klasse, og det er utroligt så langt, nORD er nået på disse tre år. Der kommer en perlerække af forfattere, og jeg synes også, at arrangørerne er gode til at få skabt en variation, så der både er forfattere og debatter og musik og meget andet. Det er også oplagt, at Helsingør ligger rigtig godt i forhold til at samle nordisk litteratur, siger borgmesteren.

Klar igen næste år

Der kommer en nORD-festival igen næste år – cirka samme tid og i hvert fald samme sted. Allerede nu kan dele af programmet røbes.

– Vi har fået etableret os, så vi kan få de store nordiske navne, og vi kuraterer ting på en anden måde end andre festivaler. Derfor bliver vi også nævnt som en af de mest interessante litteraturfestivaler herhjemme, og der bliver placeret arrangementer hos os, siger Søren Mørk Petersen.

På nORD i 2019 kan man derfor opleve Nordiske Mesterskaber i poetry slam. Og festivalen kommer også til at rumme lanceringen af nye vinkler på Henrik Ibsen, fordi blandt andre Merete Pryds Helle og norske Vigdis Hjorth har fået til opgave at genskrive værker af Ibsen.

Artiklen sidst ændret: 16. september 2018 14:19

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Secomondo 500007, 1755712, 15.-20.000  win maj 19/20

Job i Nordsjælland

Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
Malerfirmaet Nordkysten april 19/20 15-20.000 win win 1752452
Jumbo maj 19/20 2×50-60.00 win 1753426, alt bestilt 2x
Tandlægerne Rønnebær april 19/20, 15-20.000 win win 1752485
Tikøb dæk 19/20, 20-25.000 win win 1752517

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu