Foto: Lars Johannessen

Af Pernille Hermann

De gamle kloakker er klar til de nye borgere

Cahetu 395194 1723549 logo 25.000 win win 18/4 18-april 19

Gamle rørsystemer kan ikke rumme monsterregn. Men nye “kunder” i rørene kan de godt klare, forklarer Forsyning Helsingør.

ESPERGÆRDE: Regnvand på overfladen hvert femte år og kloakvand hvert tiende år – det er, hvad man som uheldig grundejer i Helsingør Kommune må leve med ifølge den spildevandsplan, som netop nu er under revision.

Sådan er det serviceniveau, som Helsingør Byråd har vedtaget for år tilbage. Hvis det ikke bliver værre end som så, skal grundejerne selv løse problemer med vand i kældre og indkørsler. Kommunens ansvar rækker kun til skel.

Det oplyser plan- og projektchef i Forsyning Helsingør Claus Bo Frederiksen, da vi beder om en kommentar til tirsdagens læserbrev om mangelfuld kloakering i Espergærde,

Hele landets problem

I hele landet arbejder kommunerne og deres forsyningsselskaber med at få planer og anlæg tilpasset til klimaudviklingen med hyppige oversvømmelser på grund af monsterregn.

– Vi har helt klart haft et stigende problem med at leve op til serviceniveauet. Ledningsnettet kan sagtens klare spildevandet, men ved voldsom regn bliver der så meget pres på, at vi nogle steder får de her meget ubehagelige oversvømmelser, forklarer Claus Bo Frederiksen. Men det får ham ikke til at sige stop for “nye kunder i butikken”.

I hele landet er der gamle rørsystemer, hvor kloakvand og regnvand bliver blandet sammen.

– Det vil koste milliarder at adskille tingene i de gamle bysamfund, og så arbejder vi endda kun til skel i det offentlige system. Inde på matriklen er det groft sagt grundejerens eget problem, siger projektchefen. Og tilføjer, at Helsingør Kommune faktisk er heldigt stillet med forholdsvis få områder og ejendomme med alvorlige problemer.

Gør klar til nybyggeri

– Løsningen er selvfølgelig ikke at lade være med at gøre noget. Vi arbejder hele tiden med at få løst de problemer, der viser sig, lige som vi selvfølgelig også er med til at forberede ny byudvikling, understreger Claus Bo Frederiksen.

Læserbrevet i tirsdagsavisen peger på, at de nuværende husejere vil blive endnu mere udsatte, når der bliver koblet flere nye husstande til kloaknettet, men det er ikke kloakkerne i sig selv, der er problemet, gentager projektchefen. Det er mængden af regnvand, der ind imellem kommer oveni.

– Ved Mørdrupvej har der jo været kontorer, så der er allerede tilstrækkeligt kloakeret til de kommende boliger. I Kelleris Hegn vil der blive lavet forsinkelsesbassin til regnvandet, så det ikke løber over i kloakken, oplyser Claus Bo Frederiksen.

Artiklen sidst ændret: 25. oktober 2018 21:03

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Job i Nordsjælland

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19
Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
Holmen, 1723975, 12.000 visninger logo
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu