Af Kirsten Moth

Gamle Kinagrill-kunder byder Napoli Pizza og Grill velkommen

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo

Fire af de kinesiske travere gennem 45 år fortsætter på menukortet hos den tyrkiske indehaver af Napoli Pizza og Grill, Caner Cetin.

HELSINGØR: – Vi har allerede haft flere kunder, der kigger ind for at ønske os velkommen. Flere har også fulgt vores arbejde, da vi gik og malede, så vi kan godt mærke, at vi er et sted med en lang historie.

Det er ikke en hvilken som helst adresse, Caner Cetin, 45, befinder sig på her i den lille forretningsarkade på Rosenkildevej i Helsingør.

Han har netop åbnet sin Napoli Pizza og Grill i lokalerne, hvor den tidligere legendariske og kendte Kinagrillen havde til huse i 45 år med det lige så kendte og populære par, Churairat Potayanukul og Hup Seng Tan bag disken og i køkkenet. I flere generationer serverede parret hjemmelavede forårsruller og kylling til helsingoranerne, indtil de sidst på sommeren gik på pension og den halve by mødte op for at tage afsked med dem.

Et nyt kapitel

I denne uge er et nyt kapitel indledt på denne adresse med tyrkeren Caner Cetin i spidsen. Og med fire af de gammelkendte kinagrill-travere på menukortet: pølser i kimono, hjemmelavede forårsruller, grillstegt hel kylling og kikastick.

I otte år har han drevet Napoli Pizza og Grill i Meretecentret i Helsingør. Her blev alle lejemål imidlertid opsagt, fordi centret ifølge planerne skal rives ned og en ny Aldi skal opføres.

– Vi var tvunget til at flytte og efter at have haft lukket i fire måneder har vi nu genåbnet her på Rosenkildevej. Nogle tror, at vi er nye, men det her er altså en veletableret forretning, der bare har flyttet adresse, understreger indehaveren, der i anledning af åbningen serverer hjemmelavede havregrynskugler og kager og har fyldt indgangspartiet med røde, grønne og hvide balloner.

Caner Cetin er født i Tyrkiet, hvor hans forældre stadig bor. Som teenager flyttede han til Tyskland, hvor han boede i flere år, før han blev gift med en kvinde fra Helsingør og dermed førte kærligheden Caner Cetin til Helsingør, hvor han nu har boet og arbejdet i snart 20 år, er gift og har sine børn.

– Livet i Helsingør er fint. Nu er det her, jeg hører til. Har min familie, venner og forretning.

Artiklen sidst ændret: 9. november 2018 15:52

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Trykkeriloftet topbanner

Job i Nordsjælland

Jobo vaskeklub logo april 17-april 18 40.000 win win 1723108
DRACHMANN ejendomsadm HEP 22/2-22/3 1749603
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19. 4 variant feb 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu