"Der må være tale om medarbejder, som ingen skrupler har haft", siger Benedikte Kiær om storsvindler.

Af Jesper Munch Nielsen

Kiær var også minister under kæmpesvindel

KV-Revision, Kunde nr. 280954, Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger side

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær kalder enormt bedrageri for uhyggeligt.

POLITIK: Det siger sig selv, at når en person har lavet kriminalitet igennem 17 år, så har der i samme periode siddet mange forskellige personer på en ministerpost. Helsingør-borgmester Benedikte Kiær fra De Konservative var for eksempel socialminister fra februar 2010 til oktober 2011 og sad altså på posten, mens en betroet medarbejder i Socialstyrelsen svindlede statskassen for 111 millioner kroner – i årene fra 2002 til i år ved at fuske med tilskudskroner.

– Der må være tale om medarbejder, som ingen skrupler har haft. Det er både uhyrligt og uhyggeligt, at den slags kunne ske. Det er foregået i styrelsen, og de skiftende ministre har ikke været inde i det, for der har ikke været politisk indblanding, og ministeren sidder ikke med den slags regnskaber eller er kassemester, siger Benedikte Kiær.

Penge ruller

Borgmesteren – for tiden på barsel – mener, at det er helt tiltrængt, at styringsmekanismer og kontrolinstanser bliver gennemgået i staten. Kiær minder også om, at statens regnskaber ikke ligner et husholdningsregnskab.

– Der er penge, som bliver rullet frem og tilbage. Der er systemer, som kører over mange år. Det er et meget anderledes og komplekst system. Det gælder også Satspuljen, som har været i spil her. Der er mange uddelinger og transaktioner, og så en betroet medarbejder, som ikke har været tilliden værdig.

Kan det samme ske i Helsingør Kommune?

– Det har kunnet ske. Men der er blevet ryddet godt op i de senere år. Der har jo også været sager, hvor folk er kommet for retten, siger Benedikte Kiær.

En ansat blev dømt

Borgmesteren henviser til, at flere medarbejdere har været involveret i sager med bestikkelse i forbindelse af mindre anlægs- og vedligeholdelsesopgaver for Helsingør Kommune, som private virksomheder har udført.

Virksomheder betalte returkommission til kommunale medarbejdere, som lavede fiktive fakturaer. Tre ansatte blev bortvist og politianmeldt, en blev dømt.

Artiklen sidst ændret: 10. november 2018 15:45

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jobo vaskeklub  top april, juni, aug, okt, dec, feb 40.000 win win 1723108

Job i Nordsjælland

Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Tagsjakket  side+logo  26/3 18-31/3 19 win win 1721578
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu