Det var kattens. Clara bliver overfaldet i cykelkælderen af en mystisk kat.

Af Jesper Munch Nielsen

Vild med “Vildheks”-filmatisering

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger side

Nikolaj Lie Kaas’ datter spiller hovedrollen i filmatisering af populær fantasy-roman.

ANMELDELSE: Det ligger lige til højrebenet at erklære “keine Hexerei nur Behändigkeit” – intet hekseri, kun behændighed – om filmen “Vildheks”, som har premiere her op til efterårsferien i danske biografer. Det er nemlig en gennemført vellavet film, som byder ind med et kvalitetsniveau, der faktisk overrasker, når man nu har vænnet sig til dovne familiefilm som “Far Til Fire”-serien og den slags. I “Vildheks” er der på anden vis tænkt over tingene, og det skinner igennem på lærredet fra første færd.

Frem for alt tror “Vildheks” på sin historie og sine figurer. Filmen jagter på ingen måde billige grin eller bruger billige tricks. Tværtimod tager “Vildheks” det stille og roligt for at opbygge en stemning og fortælle sin historie i øjenhøjde med sit publikum.

Omstillingsparat pige

Vi er i fantasy-land – filmen er baseret på Lene Kaaberbøls roste bogserie af samme navn, hvor første bind fra 2010 hed “Ildprøven”, og senere indslag har titler som “Kimæras Hævn”, “Fjendeblod” og “Genkommeren”. Men hele familien kan være med, for “Vildheks” er primært en spændende familiefilm om en 12-13-årig pige, der kommer ud for omvæltninger og udfordringer.

Clara går ellers i skole og hygger sig med sin mor. Men pludselig begynder hun at blive overfaldet af sorte katte og uhyggelige kvinder, pludselig virker moderen berørt over et eller andet. Pludselig bliver hun syg og får besøg af en besynderlig moster, der brygger heksebryg.

Og pludselig befinder hun sig langt ud i skoven – til vildhekse-optræning, for Clara har særlige evner. “For to dage siden var jeg normal”, erklærer hun halvbittert. Forståeligt nok. Men heldigvis er Clara omstillingsparat.

På det tidspunkt ved vi, at resterne af en ond overheks ligger nede i en grav et fjernt sted og skal bruge vildhekse-blod til at genopstå og erobre verden. Hendes diciscple er derfor gået på jagt efter Clara, der virkelig får sin sag for, hvis hun redder verden, sig selv og sin bedste ven, der har et kattens besværlig fritidsjob.

Flot natur

Kaspar Munk har instrueret godt og giver filmen en dejlig gys og uhygge. Han bruger også den flotte natur fremragende i “Vildheks”.

Han har tidligere stået bag et par gode ungdomsfilm og glimrende dansk fjernsyn og rammer også fint her. “Vildheks” er en bedre film end filmatiseringen af Kaaberbøls “Skammerens Datter”, og man glæder sig allerede til den fortsættelse, der forhåbentlig kommer.

En fin film

Gerda Lie Kaas – ja, datter af Nikolaj – er glimrende som Clara. Hun har et godt fjæs, og hun bliver ikke påduttet replikker, der ikke passer til hende. Signe Egholm Olsen er hendes mystiske mor, og Sonja Richter den endnu mere mystiske moster.

“Vildheks” går måske lige til kanten med hippie-hygge. Men familier og børn og ungdommelige fantasy-fans kan trygt gå i biografen for at se filmen.

I øvrigt skal jeg måske lige påpege, at jeg har ikke læst en linje af Lene Kaaberbøls “Vildheks”-serie, så jeg skal ikke kunne sige, om bøgerne er bedre end film eller omvendt. Men filmen er i hvert fald fin.

Da jeg forleden i anmeldelsen af “Journal 64” skrev det samme om Jussi Adler-Olsen og hans Afdeling Q-krimier med Carl Mørck, erklærede en vred læser “Mon det er verdens ringeste filmanmeldelse?” Han mente øjensynligt og i hvert fald med stor passion, at man ikke kunne anmelde en film, baseret på en bog, hvis man ikke havde læst bogen.

Jeg svarede, at når jeg går i biografen, både som anmelder og privat, er det først og fremmest for at se og vurdere en film, som lever på egne præmisser og kan stå på egne ben – ikke for at analysere, om en bog er blevet filmatiseret trofast og ‘lige efter bogen’, hvilket alligevel ikke giver nogen mening, fordi læsernes oplevelser af enhver bog jo er helt forskellige – nogle mener for eksempel, at Nikolaj Lie Kaas er en god Carl Mørck, andre synes, at han er helt forkert i rollen.

Artiklen sidst ændret: 10. oktober 2018 19:00

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Job i Nordsjælland

Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo
Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
https://www.kunstnershoppen.dk/

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu