Af Bo Christensen

HH-tunnel kan betale sig hjem på rekordtid

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

To tunneller mellem Helsingør og Helsingborg under Øresund var til debat i netværket “Vi samler Helsingør”. Mødet blev holdt ombord på Scandlines færgen.

HELSINGØR: Helsingør kan blive centralt placeret i Øresundsregionen med en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Det var et af budskaberne, da en kommende tunnel under Øresund var til debat i netværket “Vi samler Helsingør”. Og meget passende foregik mødet ombord på en af Scandlines færger mellem de to byer.

– Kan man forestille sig et Danmark uden en fast forbindelse over Storebælt? lød det retorisk fra Formanden for HH-gruppen, Erik Østergaard, ud i salen ombord på Scandlines færgen. Netop sådan mener Erik Østergaard, der til daglig er direktør for Dansk Transport og Logistik og bosiddende i Helsingør, at vi alle på et tidspunkt vil tænke om den faste forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, som han mener vil være en realitet i 2035.

Mange gode argumenter

Formanden for HH-gruppen var hovedtaleren ved arrangementet. En af årsagerne til at den faste forbindelse er til debat er, at den danske og den svenske stat netop har sat gang i en undersøgelse, der i løbet af de næste tre år skal klarlægge, hvordan en HH-forbindelse kan føres ud i livet, og om den skal føres ud i livet.

Og argumenterne for forbindelsen er ifølge HH-gruppens formand mange. Prognoser viser nemligt, at forbindelsen vil være tilbagebetalt efter blot 24 år, på trods af at den vil koste omkring 34 mia. kr. at bygge. Det er hurtigere end både Storebæltsbroen og Øresundsbroen bliver tilbagebetalt. Derudover står store pensionkasser klar til at investere i projektet, så den danske og den svenske stat ikke behøver at have penge op af statskasserne. Den forbindelse der foreslåes er en tunnel til tog mellem de to byer og en tunnel til biler, der kommer op af jorden syd for byen.

– Det vil gøre Øresundsregionen til en sammenhængende region, der bliver et kraftcenter i hele Norden, lød det fra Erik Østergaard.

Flere i netværket var bekymrede for, om trafikken fra Sverige vil blive ledt udenom byen, så butikslivet i centrum vil lide under det. Erik Østergaard og andre i panelet mente dog, at det vil blive opvejet af de nye muligheder blandt andet for erhvervslivet.

Et stort aktiv

Folketingskandidat Birgitte Bergmann fyrede op under detailhandlens repræsentanter ved at spørge dem, om butikkerne er klar til et internationalt marked med de mange besøgende fra Københavns Lufthavn, fra en HH-forbindelse og fra en ny krydtogtkaj. Det vil blandt andet kræve længere åbningstider, lod hun forstå.

Direktør i Helsingør-virksomheden Trelleborg, Jesper Lula Thomsen sad i panelet under debatten. Han ser en fast forbindelse som et stort aktiv for Helsingør og mener, at det vil give gode muligheder for erhvervslivet. Blandt andet vil der være bedre muligheder for at rekruttere arbejdskraft på tværs af sundet.

Efter tre timer netværk og debat sejlede færgen i havn i Helsingør for tredje gang og det var tid til at gå fra borde.

Det var netværket “Vi samler Helsingør”, der havde arrangeret debatten. I netværket sidder 100 beslutningstager fra Helsingør.

Artiklen sidst ændret: 11. november 2018 09:43

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Folkemøde 23/2 Hgør Kommune 6-23/2 1747747

Job i Nordsjælland

3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger logo
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. side/logo
Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 logo
AH modegarn 39169 1723845  top 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19. 4. variant feb 19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu