Foto: Lars Johannessen

Af Asger Lind Krebs

Politikere vil have vinterherberg kun for danskere

Rasmus Ebbe 388428 1723690 logo  25.000 win win 19/4 18-april 19

Politikerne i social- og beskæftigelsesudvalget blev onsdag enige om at anbefale, at det fremover bliver Kirkens Korshærs værested Stubben, der skal fungere som nødherberg om vinteren. Kun folk, der kan fremvise danske papirer, vil blive lukket ind.

HJEMLØSE: De seneste fire år har Frelsens Hær drevet nødherbeg om vinteren med økonomisk støtte fra Helsingør Kommune.

I budgetaftalen blev der afsat penge til at undersøge, om kommunen selv skal drive vinterherberg.

Men onsdag aften støttede et enstemmigt social- og beskæftigelsesudvalg, at det fremover skal være Kirkens Korshær, der skal drive vinterherberg i kælderen under værestedet Stubben med mulighed for økonomisk støtte fra Helsingør Kommune.

Basis af frivillige
Kirkens Korshærs tilbud er billigere end Frelsens Hærs.

Mens Frelsens Hær har haft fast personale på de fire år, hvor de har drevet vinterherberg i Strandgade, vil Kirkens Korshær bruge en basis af frivillige til at drive vinterherberget. Kun hvis mere end 4-5 personer skal overnatte i kælderen, vil Kirkens Korshær have brug for at kunne tilkalde personale. Stubben vurderer, at en pulje på max 200.000 kroner vil være tilstrækkeligt til dette formål. Det giver kommunen en væsentlig besparelse i forhold til Frelsens Hærs vinterherberg.

Visiteret adgang
Ifølge formand for social- og beskæftigelsesudvalget, Marlene Harpsøe, er det ikke prisen, der har været afgørende for, at udvalget anbefaler Stubben som vinterherberg.

Stubbens mulighed for at kunne tilpasse tilbuddet alt efter, hvor mange der har brug for en varm seng, og tilbuddet om at visitere, hvem der kan få plads, har betydet mere for udvalgets indstilling, forklarer udvalgsformanden.

Mens folk i Strandgade kunne komme ind direkte fra gaden og få et måltid varmt mad og en luftmadras efter et først-til-mølle-princip, vil man på Stubben skulle komme forbi i løbet af dagen og få udleveret en nøgle til nødherberget. De hjemløse skal fremvise danske papirer for at få udleveret nøglen.

– Det her tilbud bliver kun for danske statsborgere. Vi har hørt fra flere, at nogle hjemløse følte sig sat på gaden, billedligt talt, hos Frelsens Hær, fordi nogle udenlandske personer fyldte det. Vi har en mistanke om, at nogen har banket på hos Frelsens Hær, selvom de kunne have betalt for et hotel, forklarer Marlene Harpsøe.

Du har tidligere garanteret, at ingen skal sove på gaden i frostvejr, uanset hvilken nationalitet de har. Hvordan vil du sikre det, når i lukker døren for udlændinge?

– Kommer der udenlandske statsborgere, kan vi henvise dem til andre tilbud, eksempelvis i København. Men hånden på hjertet kan vi ikke garantere, at ingen sover udendørs, for der er også nogle, som foretrækker at sove ude.

Beslutningen om vinteherberg skal en tur forbi budgetforligskredsen, inden byrådet træffer den endelige afgørelse.

Artiklen sidst ændret: 11. november 2018 15:45

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Job i Nordsjælland

Silverline 24/7-24/7 19. 20.000 win win 1731324 logo
Tagsjakket  side+logo  26/3 18-31/3 19 win win 1721578
rafn-woldsen, Ordre 1725631,  kunde 275797, 25.000 visninger side
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu