Af Tine Zedeler

Ekspert: Afrikanske kælesnegle kan kun overleve kort tid i naturen

Stengade apotek 68802 25.000 win win 22/5 18-22/5-19 1726512 side

De afrikanske kælesnegle er ikke en trussel mod haveejere eller den danske natur, fastslår naturekspert.

HELSINGØR: Ålsgårde Børnehaves nye kæledille-afrikanske Congo-snegle, der kan blive op til 30 centimeter og veje op til et kilo, som blev omtalt i Helsingør Dagblad i går, har vakt en del debat. Reaktionerne tæller både begejstring og bestyrtelse, herunder en bekymring for, om den afrikanske kæmpesnegl, der formerer sig med op til 100 æg om måneden, kan blive lige så stort et problem for naturen som dræbersneglen.

“Selvom jeg synes, de er så fine, så lyder det godt nok ikke særlig smart, da den er så invasiv og i mange lande er den netop blevet forbudt… og blevet en stor plage”, lyder en af reaktionerne på Facebook.

Men der er ikke grund til bekymring for en snegleinvasion i den danske natur, oplyser biolog og naturekspert Lars Brøndum fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.

– Jeg har svært ved at se et realistisk scenarie for mig, hvor sneglene for alvor gør skade. Selv hvis de blev sat ud i et meget stort antal på en begrænset plads, vil de ikke udgøre et problem i Danmark. Congosneglen kan ikke overleve vinteren. Den kommer fra et subtropiske miljø, siger Lars Brøndum.

Trives ikke i solrigt vejr

Biologen oplyser, at den afrikanske snegleart i en begrænset periode godt kan overleve i det fri i sommerperioden. Men selv med en tør, solrig og historisk lang sommer, som den vi lige har oplevet herhjemme, er der ingen fare på færde.

– Den trives ikke, når det er for tørt og varmt. Der er ikke fugtigt nok, derfor lukker den sig inde i sneglehuset bag et beskyttende kalklag. Det gælder også vores almindelige snegle herhjemme. Andelen af snegle er i år dalet kraftigt af samme grund, siger Lars Brøndum.

Ingen sundhedsfare

Natureksperten ser heller ingen fare ved at den afrikanske snegl bliver benyttet som kælesnegl af børnene i Ålsgårde Børnehave.

Dog skal der være fokus på hygiejnen, påpeger han.

– Man skal ikke slikke på sneglen eller sine fingre, og huske at vaske hænder efter man har rørt ved den. Sneglen kan godt bære på nogle salmonellabakterier og optager og bakterier fra miljøet som grene, jord og sporer i luften, siger Lars Brøndum.

Natureksperten betegner det ikke som mere risikofyldt at håndtere en snegl end at klappe en hund eller hest.

– Det gælder den samme almindelige sunde fornuft og hygiejne, som når man klapper en hund. Den bærer også på bakterier. Umiddelbart tror jeg ikke det er et problem med snegle, de efterlader jo et slimlag. Og på den måde er det naturligt at vaske hænder, siger Lars Brøndum.

Børn vasker hænder

Personalet i Ålsgårde Børnehave er opmærksomme på, at børnene, som sidder og nusser med institutionens kælesnegle,husker at vaske hænder.

-De skal selvfølgelig altid huske at vaske hænder. Det er noget vi lærer dem, som de gør mange gange hver dag. Ligesom når de håndterer en død mus eller muldvarp, siger Ulla Eilersen, leder af Ålsgårde Børnehave.

Og det sker jævnligt for Ålsgårde Børnehave har stor fokus på naturen og dyr, fortæller børnehavens dyre- og naturekspert pædagog Trine Karlsen.

-Vi har også kaniner og høns, og samler blomsterfrø om efteråret til at så med og laver insekthoteller. Forældrene kommer også tit med alverdens døde dyr, som vi begraver udenfor hegnet og graver op igen, når de er blevet til skeletter og kranier, som børnene kan nærstudere, fortæller Trine Karlsen.

Snegle får nye hjem

Trine Karlsen er også ansvarlig for anskaffelsen af Congosnegle, som aktuelt tæller en bestand på 25 .

Inden anskaffelsen af sneglene, satte hun sig grundigt ind i emnet.

– Vi har ikke bare anskaffet os dem ud i det blå. Sneglene kan ikke overleve, hvis temperaturen kommer under 15 grader. Vi oplever en stor interesse fra forældrene. Vi har ikke haft nogle bekymrede henvendelser. Der er flere forældre, der også har fået en med hjem, fortæller Trine Karlsen.

Artiklen sidst ændret: 24. oktober 2018 12:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Job i Nordsjælland

Cahetu 395194 1723549  side 25.000 win win 18/4 18-april 19
Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu