Af Jacob Henriques

Klumme: Hvornår er vi trygge nok?

Sport direct, Kundenr: 378087, Ordrenr 1725531, 25.000 visninger side

Rolf Lund er 61 år og har undervist på Laborantuddannelsen. Rolf øver sig på at blive forfatter, er engageret i frivilligt arbejde i HSOK, Ungdommens Røde Kors og på Stubben. Interesser: Orienteringsløb, madlavning og udsatte grupper i samfundet.

Min søster og jeg cyklede uden styrthjelme fra færgen i land på Samsø. Årstallet var 1966. Min søster var 12 år, og jeg var 10 år. Vi skulle på cykelferie alene på øen. Det var noget, som min risikovillige far havde fundet på, og den var vi med på. Aftalen var, at vi skulle cykle til Tranebjerg og slå vores telt op på en campingplads, men da vi så, at der var en campingplads i Kolby Kås, kørte vi derind. Mine forældre ringede til campingpladsen i Tranebjerg for at kontrollere, om vi var nået frem, men de havde ikke set nogen børn, men jeg tror nok, vi selv ringede hjem fra en telefonboks et par dage efter, og så var de rolige igen. Vi havde en fest med at være alene og levede af is, rugbrød, dåseleverpostej og rosiner. Tak for tilliden, mor og far!

I slutningen af tresserne var der fri hastighed på vejene, og når jeg blev hentet tidligt søndag morgen for at køre til orienteringsløb, var speederen som regel i bund. Nogle gange kørte jeg med en fyr, der lige havde fået kørekort og havde købt en brugt Ford Anglia med skrå bagrude. Der var visse veje, der var ekstrasjove at køre stærkt på f.eks. Kulsviervej ved Hillerød, og hvor bilen kunne flyve. Vi slog flere gange hovederne op i taget på bilen, der var nemlig ingen sikkerhedsseler i. Nu er der chikaner og 40 km fartbegrænsning på vejen og gudskelov for det.

Jeg mindes også de fester, mine forældre holdt for deres venner. Set i bakspejlet har der været ikke så få branderter på vejen dengang.

Apropos færdselssikkerhed. I mine helt unge skoleår kørte jeg i skolebus til skole. Senere cyklede jeg selv de tre km. Jeg husker en længere periode, hvor bussen var gået i stykker, og vognmanden måtte bruge et folkevognsrugbrød til transporten. De 7-10-årige børn fyldte ikke så meget, men der var alligevel lidt trangt i bilen, når der blev proppet 25 børn ind på en gang inklusiv skoletasker. Den var heller ikke gået i dag.

Hjemme fra skole kunne man se fjernsyn, men der var kun en kanal. Jeg husker, at jeg ikke fik lov til at se serien ”Belphegor – Spøgelset fra Louvre” til min store ærgrelse. Jeg spekulerer på, om jeg overhovedet fik lov til at se vold i fjernsynet, før jeg var over 12 år?

Så det hele var vel mere trygt dengang? Tja… I 1971 blev 1.213 personer dræbt i trafikken. Det er faldet til 183 i 2017. Ungdomskriminaliteten var langt højere i gamle dage, end den er nu, hvor der har aldrig været så få kriminelle unge. Hvis der er noget, der er steget, er det den grove vold, men den rammer hyppigst personer indenfor samme gruppe (bandevold).

I dag kender jeg en 12-årig pige, som knap nok må køre en station alene på kystbanen. Hun er ellers meget fornuftig. De øvrige 11-12-årige, jeg kender, er konstant online, og deres forældre ved, hvor de er hele tiden. Jeg tror, de ville have godt af en telttur til Samsø. Visse politikere udtaler sig med fasthed i stemmen især her op til valget, at vi må have mere tryghed på gaden, hårdere straffe og så videre.

”Slap af,” tænker jeg. Hvis jeg spørger min nu 90-årige far, kan jeg få helt anderledes hårrejsende historier fra de gode gamle dage.

Artiklen sidst ændret: 31. oktober 2018 13:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Photocare, Kunde nr. 69693, Ordre nr. 1725519, 25.000 visninger top

Job i Nordsjælland

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Malerfirmaet Nordkysten side+logo 26/3-18-31/3-19 win win 1721580+81+82
Smoke n Steam  logo  384849 1723552 25.000 win win 18/4 18- april 19
KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Prøvestenen. Kundenr 373163, Ordre 1725089, 40.000 visninger, ikke win-win Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu