Af Andreas Mayerhofer

FC Helsingør er over stregen

Viridis 25.000 visninger fra 1/5. Kunde 369687 ordre 1724844 logo/side

Et point mod Silkeborg var lige nok til at gå forbi Hvidovre i tabellens bund, hvor tingene spidser til for de tre nederste.

FODBOLD: FC Helsingør er ikke længere under nedrykningsstregen. 1. divisionsmandskabet fik med 1-1 mod Silkeborg indhentet det ene point, der før weekendens runde var op til Hvidovre.

– Det er helt klart, at det betyder noget, at man ikke ligger under den streg. Mentalt er det en belastning at være på nedrykningspladserne, og det er også derfor, at man skal tage alt det med, man kan få. I dag var det et point, og det løftede os lige en plads væk fra nedrykningen, sagde Peter Feher efter gårsdagens kamp.

Bundproppen FC Roskilde synes at røre på sig i disse uger med først en sejr over førerholdet Viborg, og i går nedsablede Christian Lønstrups tropper på udebane FC Fredericia med hele 7-1. Derfor har den tidligere FCH-træners mandskab nu pludselig kun to point op til FC Helsingør og Hvidovre.

– Jeg har sagt det nogle gange, men vi er i en situation, hvor vi skal erkende, hvor vi er. Vi skal selvfølgelig meget gerne bevæge os opad i rækken, men det kommer kun til at ske med forståelsen af den situation, vi er i. Hvis man kigger på de to seneste præstationer, så tyder noget på, at spillerne er ved at fange det. Så skal vi bare bruge sejrene også, siger Peter Feher.

Han og FC Helsingør kan efter weekendens program se de næste pladser i tabellen være fire point væk, da både Lyngby og Fremad Amager vandt – det var der ikke var et hold fra top 6, der gjorde.

Ville ikke sælge for 1-1

Det bekymrer Christian “TK” Køhler en smule.

– Vi er nødt til at få sejre snart. Vi kan ikke blive ved med at være glade for gode præstationer og uafgjorte, og derfor havde jeg heller ikke solgt kampen mod Silkeborg for et point, selvom det er et godt hold, vi møder. Men på hjemmebane skal vi vinde de fleste kampe, og det gør vi ikke i øjeblikket, og nu er der kommet et hul op til pladserne over os, og det skal vi skynde os at få lukket, sagde “TK”.

– Men det er fint, at vi ikke længere er under stregen, og det skal vi gerne fortsætte med resten af sæsonen, supplerede han.

I næste uge venter endnu en svær opgave, når Viborg kommer på besøg.

– Jeg synes, Viborg er det bedste hold i rækken – også selvom de har tabt på det seneste. Mand for mand mener jeg, at de har den bedste trup, og vi skal yde vores bedste for at få point i den kamp. Det kan sagtens lade sig gøre, for vi er helt sikkert på rette vej. Vi skal bare udnytte flere af vores muligheder, sagde Christian Køhler.

Tidligere i sæsonen vandt Silkeborg klart med 3-0 over FC Helsingør. I går var det meget tættere, og modstandernes træner anderkendte FC Helsingørs indsats.

Bekymret hele ugen

– Jeg har stor respekt for FC Helsingør, uagtet at de lå under stregen før kampen. De har masser kvalitet på mange pladser, og vi ser jo også i dag, at nummer 13 i 1. division spillemæssigt følger helt med nummer to i en meget lige række, hvor bundholdet (FC Roskilde, red.) i sidste uge slog nummer et. Det er en vanvittig række, og jeg har da også i løbet af ugen været bekymret for kampen i Helsingør, sagde Michael Hansen.

– Når tingene gøres op til maj, så tror jeg ikke, at FC Helsingør ligger på en af de nederste pladser, fortsatte træneren.

Der er tre kampe tilbage i efteråret, hvor FC Helsingør altså skal op mod topholdet Viborg, inden der venter kampe mod de to nederste holde, FC Roskilde (ude) og Hvidovre (hjemme).

Artiklen sidst ændret: 5. november 2018 14:33

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Tagsjakket  top 26/3 18-31/3 19 win win 1721578

Job i Nordsjælland

Jobo bilcenter, 374274, 1724821, 20000 visninger logo/side
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Casper Andersson  24/5  18 – 24/5 19 25.000 1726606 top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu