Jens Friis Lund fra Folkets Klimamarch i København 2018. (Foto: Rebecca Leigh Rutt)

Af Asger Lind Krebs

Forskernes klimaopråb får Hal Koch-prisen

Krogerup Højskoles demokratipris, Hal Koch-prisen, går i år til de 301 forskere, som står bag klimaopråbet til politikerne i Politiken i foråret.

HUMLEBÆK: Den 11. maj 2018 publicerede 301 danske forskere et kollektivt klimaopråb i form af et debatindlæg i Politiken henvendt til landets politikere om at lade hensynet til økonomisk vækst vige for en mere ambitiøs klimapolitik.

Opråbet er blevet læst og debatteret vidt og bredt, og i dag får forskernes klimaopråb et demokratisk klap på skulderen i form af Hal Koch-prisen, som er Krogerup Højskoles demokrati-pris, der tildeles mennesker, organisationer eller projekter, der påtager sig et særligt ansvar for demokratiets udvikling og vitalitet.

– Klimadagsordenen er den vigtigste dagsorden i dag, og forskernes klimaopråb har skabt en demokratisk debat om et vigtigt emne, som det ellers har været rigtig svært at trænge igennem i offentligheden med. Det er vigtigt, at forskere tager del i den offentlige debat, og derfor vil vi gerne hylde forskeropråbet med årets Hal Koch-pris, siger Krogerup Højskoles forstander, Rasmus Meyer.

Forskeropråbet udsprang af en frustration over, at den politiske debat om Danmarks rolle som et globalt foregangsland på klimaområdet er ensidig og undervurderer den fundamentale udfordring, vi står overfor. Det fortæller kulturforsker, Gregers Andersen, der er en af initiativtagerne bag debatindlægget.

– Politikernes udmeldinger om, at Danmark er et grønt foregangsland, stemmer overhovedet ikke overens med den virkelighed, vi som forskere møder. Vi har taget alt for få skridt i den rigtige retning, og nogle gange har vi også taget skridt tilbage. Som forskere føler vi en forpligtelse til at meddele borgerne, når vi ser, at politikerne svigter det løfte, de har givet, siger han.

Al forskning er politisk

Jens Friis Lund er professor i Politisk Økologi ved Københavns Universitet og også en af initiativtagerne til forskeropråbet. Han er ikke bange for at bruge sin forskertitel i en politisk debat, for ifølge ham er al forskning politisk af flere årsager, blandt andet fordi den er med til at identificere og prioritere samfundsmæssige problemer og til at give løsninger en særlig legitimitet. Det giver forskere stor magt, og med det følger et stort ansvar for også grundigt at overveje de politiske konsekvenser af forskningen, mener Jens Friis Lund, der også var med til at arrangere Folkets Klimamarch i september måned og ligesom de to øvrige initiativtagere til forskeropråbet betegner sig selv som klimaaktivist.

– I opråbet har vi fokus på videnskabeligt underbyggede vinkler på klimakrisen, som efter vores mening er underrepræsenterede i den danske politiske debat, nemlig forestillingen om Danmark som en grøn foregangsnation og den tætte sammenhæng mellem økonomisk velstand, forbrugsniveau og klimabelastning. Vi valgte at skrive et ’opråb’, fordi vi mener, at klimakrisen er en fundamental og uopsættelig udfordring, som skal have langt mere opmærksomhed blandt politikere og i samfundet mere generelt, siger Jens Friis Lund.

Den tredje initiativtager til forskeropråbet, historiker Stefan Gaarsmand Jacobsen fra RUC, mener, at forskeropråbet er en reaktion på et klimapolitisk landskab, der har handlet for lidt i forhold til befolkningens bekymringer og ønsker.

Demokratisk samtale

Ligesom de to andre initiativtagere er han rigtig glad for at modtage Hal Koch-prisen på vegne af alle 301 forskere, der har underskrevet klimaopråbet, fordi han ser det som en anerkendelse af, at forskerne med opråbet går demokratiets ærinde ved at kommunikere klart om klimaet.

– Vi skal tage klimarisici alvorligt, hver gang vi i fællesskab tager politiske og økonomiske beslutninger for fremtiden. Det handler også om at få både kommende generationer og klimaudsatte befolkningsgrupper globalt med ind i den demokratiske samtale, som Hal Koch var så stærk en stemme for efter krigen. Klimakrisens globale karakter stille store krav til den samtale i dag. Vi har viden om, at vores samfunds beslutninger har konsekvenser langt ud over de stemmeberettigede, og den viden bør vi basere vores demokratiske samtale på, siger Stefan Gaarsmand Jacobsen.

Prisen blev overrakt mandag i forbindelse med Krogerup Højskoles store årlige demokrati-symposium.

red.

Artiklen sidst ændret: 5. november 2018 14:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Ser du overvægt som et samfundsproblem?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu