Foto: Claus Birch.

Af Andreas Mayerhofer

Nordsjælland Håndbold mistede sejren til sidst

Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo

Efter at have ført det meste af kampen, måtte Nordsjælland Håndbold se det ene point forsvinde i de sidste sekunder i udekampen mod

Ribe-Esbjerg – NH 24-24 (11-15)

HÅNDBOLD: Der var kun tre sekunder tilbage af kampen mod Ribe-Esbjerg, da Nordsjælland Håndbolds håb om fuld gevinst i Ribe Fritidscenter blev slukket med hjemmeholdets udligning.

En hård skæbne efter en god kamp.

– Selvfølgelig ærgrer jeg mig, når modtanderne udligner til allersidst, og det er lidt historien om vores sæson indtil videre, men overordnet er jeg glad for en rigtig fin præstation. Vi får bare ikke helt nok ud af den, sagde Ian Marko Fog efter lørdagens opgør.

Første halvleg var den klart bedste for gæsterne. Angrebsspillet fungerede godt, og skytterne havde styr på Ribe-Esbjergs målmand Søren Rasmussen, der er blandt ligaens bedste på positionen, og det var derfor fortjent, at NH gik til pausen med en føring på fire mål.

Færre mål efter pausen

Efter pausen fik hjemmeholdet veteranen Søren Haagen i målet, og han tog godt fra således, at NH kun scorede ni mål i de sidste 30 minutter.

– Jeg holder fast i, at vi spiller en god kamp, men det er klart, at der i anden halvleg ikke er mål nok fra vores side, sagde Ian Marko Fog.

– Når det er sagt, så spiller vi mod et hold, der er vanvittigt stærkt på stort set alle positioner. Bare for at sætte det i perspektiv, så spillede Nicolai Pedersen et kvarter mod os. Da han var hos os i sidste sæson, var han en af de absolut vigtigste spillere. Og hvis ret skal være ret, så havde Ribe-Esbjerg også mange lige-ved-og-næsten-situationer, hvor det endte med stolpe-ud. Det er også karakteristisk for deres sæson, fortsatte træneren.

Slutningen på kampen var ikke helt tilfredsstillende.

Dumme situationer

– Vi har et par situationer, hvor vi dummer os. Vi fører med tre mål kort før tid, hvor vi så kaster langt. Med det yderste af fingerspidserne bliver bolden fanget. De tager time out og så bliver det plus to i stedet for plus fire, og vi har en lignende situation, hvor Ribe-Esbjerg kaster bolden ud over sidelinjen, men beholder bolden fordi vi får en dum udvisning. I de situationer mangler vi rutinen til at holde hovedet koldt. Det kostede til sidst, konstaterede Ian Marko Fog, der ikke havde gavn syg Aku Kreutzmann, og Nicolas Lundbye spillede med en skadet fod og blev derfor skånet meget af kampen.

På onsdag venter en svær kamp i Helsingør mod de danske mestre fra Skjern.

– Vi fik vist igen, at vi kan præstere på højt niveau, og det skal vi gøre igen, hvis vi skal have point mod Skjern, lød det fra Fog.

Efter 10 runder ligger Nordsjælland Håndbold nummer 10 med seks point. Der er tre point ned til Mors-Thy på den direkte nedrykningsplads og fire point op til Skjern på ottendepladsen, der er den nederste placering med adgang til DM-slutspillet.

Artiklen sidst ændret: 5. november 2018 14:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995

Job i Nordsjælland

BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger side/logo
AH modegarn 39169 1723845 logo 40.000 win win 1. maj 18-1. maj 19
prøvestenen logobanner
3T  textil 374063 25.000 win win 27/8 1 år frem 1733128
Ivar Jensen, K-nr. 1720262,  Ordrenr. 1725507, 30.000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu