Johan Meklenborg var blandt de Nordsjælland-spillere, der havde mere end svært ved at score mod Skjern (Arkivfoto)

Af Andreas Mayerhofer

Nordsjælland Håndbold gik helt i stå

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19

Nordsjælland – Skjern
22-26 (15-16)

Med en scoringspause på et kvarter i anden halvleg ødelagde Nordsjælland Håndbold muligheden for at slå de danske mestre fra Skjern i Helsingørhallen.

Det var en livlig og underholdende første halvleg på kampen, hvor de to hold fra starten løb meget og lagde tryk på angrebet, og der blev også scoret mange mål. 8-8 mit i halvlegen, og det var Nordsjælland Håndbold, der som regel førte med et enkelt mål.
Her tog Skjern over på måltavlen. Nordsjælland Håndbold blev ramt af sæsonsygen med mange brændte åbne chancer. Johan Meklenborg brændte uvant straffekast og flere af bagspillerens signatur-afslutninger fandt heller ikke vej til netmaskerne.

Skjern kom også til mange chancer, men det var ikke dem alle, de scorede på, for Mike Jensen hev flere gange klasseredninger ud af ærmet på helt frie skud. Det holdt lige NH inde i kampen i en svær fase af kampen, hvor de danske mestre trak fra og kom foran først 14-11 og siden 16-12, inden Ian Marko Fog fik styr på sine tropper, der inden pausen fik kontakt med 15-16, og Lasse Uth misbrugte endda en helt åben chance 20 sekunder før sidste fløjt.

Udligningen kom i anden halvlegs første angreb ved Nicolas Lundbye, og så gik de to hold igen ind i et parløb.
Man har ofte hørt Nordsjælland-folkene tale om, at de bliver ramt af flere udvisninger end fortjent. Sådan var det mildt sagt ikke onsdag aften, hvor det var Skjern der måtte sætte sig i skammekrogen gang på gang. Nordsjælland var til gengæld ikke ret gode til at udnytte deres overtalsperioder, som sjældent blev vundet.

NH fortjener ros for den måde, de kom ud til kampens anden halvdel på. De dominerede begivenhederne i begge ender de første 10 minutter og kom også foran med to.
Det kunne også være blevet tre, men så var marginalerne – som i mange andre af sæsonens kampe – ikke med nordsjællænderne. Ved stillingen 21-19 reddede Mike Jensen igen, bolden sprang ud af feltet, en NH’er slog bolden hen til en modstander, og Dan Beck-Hansen endte med at begå straffekast og få to minutters udvisning. Det var som om, at det fik Skjern til at træde på speederen, og Champions League-spillerne brugte de næste 10 minutter på at komme foran 23-21. Der var altså lukket i det jyske forsvar, hvor Emil Nielsen leverede en god præstation i målet. Han pillede blandt andet endnu et straffekast fra Meklenborg.
Sidste sæsons grundspilstopscorer leverede generelt ikke en ret god kamp, og med otte minutter tilbage, blev han vist ud. Skjern kom foran med tre, og NH missede et let konstrastød. Stille og roligt røg luften og troen ud af Nordsjælland-spillerne, og Skjern brugte de sidste fem minutter til at køre sejren hjem.
Det var nu ikke så svært, for NH scorede ikke mål. Fra det 41. minut til slutfløjt gav hjemmeholdet publikum i Helsingørhallen et mål. Ikke ligefrem recepten på point mod de danske mestre.

Mike Jensen gav trods et kvarters scoringspause NH muligheden for at komme tilbage med redning på redning, men holdkammeraterne kvitterede ikke i den anden ende. Lasse Uth brændte først en åben chance til at score til 23-24, og den mulighed fik Aku Kreutzmann også på straffekast – han brændte også.
Skjern scorede et par gange og kørte hele vejen hjem med en firemåls-sejr. Det gjorde ondt i NH-lejren.
– Det er sindssygt ærgerligt, at vi taber den kamp. Det er vildt, at vi har så stor mulighed for point til sidst efter den elendige anden halvleg. Det er tungt lige nu, fordi vi laver så mange børnefejl, sagdeJesper Dahl til TV 2 Sport.

Nordsjælland ligger dermed fortsat på 10. pladsen med seks point op til den slutspilsgivende top 8.
– Vi mangler lidt point i forhold til det slutspilsland. Der er masser af muligheder endnu, så vi skal bare knokle på, konstaterede Jesper Dahl.
Nordsjælland spiller udekamp mod GOG på tirsdag.

Artiklen sidst ændret: 8. november 2018 14:55

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Jumbo Personal Computer, order nr. 1725098. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Job i Nordsjælland

Skydeselskabet  Kunde nr. 373553  Ordre nr. 1725347, 20.000 visninger logo
Louise Klinikken, Ordre 1725086, kunde 397931, 25.000 visninger logo/side
Madam Sprunck/Strejf 220955, 1725351, 25.000 visninger logo/side
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu