Af Jesper Munch Nielsen

Kelleris-arkitekten vil have hele Espergærde til at bruge området

Petersen ure-smykker, 373613, 1724569, 25.000 visninger logo

Skoven, mosen, ageren og digerne er de største landskabelige aktiver på stedet, konstaterer arkitekten.

ESPERGÆRDE: De positive politikere og de markante kritikere har udtalt sig i avisen om planen om at opføre 400 boliger på landbrugsjord ved Kelleris i Espergærde. Det samme har bygherren og folk med forstand på menneskers boligmønstre, mens lokale borgere og borgere andre steder i kommunen har skrevet snesevis af læserbreve til Helsingør Dagblad om sagen. Nu kommer bygherrens arkitekt også på banen – med meldingen, at han ser mulighed for, at området efter boligbyggeriet vil komme hele Espergærde til gode.

Karl-Martin Frederiksen hedder arkitekten fra tegnestuen Kant. Han regner med, at store dele af arealet i Kelleris skal holdes fri for boliger og fyldes med fællesskab og rekreative tilbud ikke bare til beboerne i husene i de planlagte otte Kelleris-klynger, men til alle borgere i Espergærde.

– Vi arbejder både med fællesskab i den enkelte klynge og med et større fællesskab, hvor Kelleris Hegn og vidderne på området er fælles aktiv. Vi skal ikke tage patent på området med boligerne. De underlægger sig naturen, og projektet kommer til at stå som en åben invitation til naboerne, Grydemoseskolen og alle andre i Espergærde. Vidderne kan udnyttes rekreativt med skovlegeplads, skovfitness, shelters, nyttehaver, siger Karl-Martin Frederiksen.

Ikke for de få

Han kalder Naturcentret Nyruphus – ved Kongevejen i Helsingør – for et godt eksempel på et fællesskab på tværs af byen. En sådan fællesskabsånd kunne Kant-arkitekten godt tænke sig at skabe på Kelleris-området,

Kelleris-grunden – delvist ejet af bygherren CFP Ejendomme og Helsingør Kommune – ligger langs med Kelleris Hegn og rammer Hornbækvej i den ene ende, motorvejen i den anden. Og det er her, at arkitekten drømmer om, at bygherren og Helsingør Kommune kan arbejde sammen

– Vi vil gerne arbejde med de grønne områder på arealet ud mod motorvejen. Måske kunne det være ved at lave nyttehaver til andre end dem, vi bygger boliger til. Espergærde Gymnasium og Grydemoseskolen kunne måske være interesseret. I dag er det et meget kultiveret landskab, som bare er en slette, når der er høstet. Vi vil gerne gøre det mere mangfoldigt og benyttet. Det skal ikke kun være for de få, der går med hundene. Det skal være for hele Espergærde, isger Karl-Martin Frederiksen og fortsætter:

– Helsingør er godt på forkant med den slags fællesskaber, som vi gerne vil være med til at skabe. Der er shelters og naturfitness og andre rekreative områder op langs kysten, som gør, at man bruger skoven. Det er det, som vi gerne vil have fat i. Og det forsvinder måske i en debat, som er blevet en anelse sort-hvid, siger Karl-Martin Frederiksen.

Lokale katalysatorer

I forvejen har fortalerne for byggeriet slået på, at der følge en uvildig miljørapport kommer mere natur ud af området efter byggeriet end i dag, hvor der er tale om landbrugsjord. Store grønne kiler skal ligge imellem klyngerne af huse, så borgerne nemmere end i dag kan komme til Kelleris Hegn.

– Det er politisk bestemt, at man gerne vil have boliger i dette område. Min opgave er at tegne det bedst mulige projekt for Espergærde. Og mit udgangspunkt har været, at man skal udvide byen i en skala, der passer til Espergærde. Skoven, ageren, mosen og digerne er de største landskabelige aktiver i projektet. Dem skal vi ikke røre. De skal være katalysatorer for området, forklarer arkitekten.

Karl-Martin Frederiksen mener, at Kelleris-husene bliver et balanceret byggeri – et byggeri baseret på netop fællesskab.

– I stedet for ét stort boligområde er her flere små klynger, der hver især får et eget fællesskab og egen identitet. Vi oplever ofte projekter, hvor man vil bygge mange kvadratmeter og får placeret alt for mange mennesker sammen. Så forsvinder sammenhængskraften, fordi beboerne mister overblikket over hvem, de deler fællesskaber med, vurderer han.

I den rigtige retning

Arkitekten har selv boet i Helsingør og andre lokale byer. Han har haft folk fra tegnestuen med til kommunen for at se på godt, lokalt boligbyggeri. Og Karl-MartinFrederiksen mener, at Kelleris-bebyggelsen kan være et skridt videre for Helsingør.

– Vi vil gerne medvirke til en måde at leve på, som peger i den rigtige retning for Helsingør i fremtiden. Vi vil bygge kvalitet frem for kvantitet. Jeg har haft mit team af arkitekter med rundt i kommunen. I Sjølundsparken og Utzonhusene ved Kingosvej og på Bøssemagergade i Hellebæk. Og der er store kvaliteter og en fin byggeskik at trække på i området. Det tror jeg på, vi skal videreføre i fremtiden, siger han.

I sensommeren 2020 håber CFP Ejendomme, at de første boliger står klar.

Artiklen sidst ændret: 9. november 2018 05:15

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19

Job i Nordsjælland

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Living Invest, Kundenr 280833, Ordrenr 1725103, 25.000 visninger side/logo
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo
BAAGØ, 127683, 1724217, 40000 visninger top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu